New elementary school characters show that students of unskilled parents are doing significantly worse than others

>”Vi kan ikke være bekendt, at så mange ikke kan få minimum 2 i dansk og matematik. Og det er især trist, at udfordringen er så tæt knyttet til, hvilke familier eleverne kommer fra. Nogle børn af ufaglærte forældre svigtes i dag i skolen. Skolens løfte om lighed, færdigheder og dannelse indfries ikke, når vi taler om de ufaglærtes børn. Der er en markant social skævvridning. Jeg er derfor glad for, at vi har afsat et betragteligt beløb til at hjælpe de 10 pct. af eleverne, der har det sværest i dansk og matematik og bevilget ekstra økonomi til læse- og matematikvejledere. Vi skal simpelthen kunne gøre det bedre. Det er en kurve, vi skal knække,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Der er behov for betydeligt mere MT.

Noget jeg tidligere har forslået herinde, selvom det nok forbliver en utopisk drøm, er at reducere antallet af elever ned til 18-20 per klasse, og sætter et krav om, at der altid skal være en lærer og en pædagog i timerne.

Hvis man nogensinde har stået med en klasse på 28-30 elever som lærer eller lærervikar, så ved man at det er en umuligt opgave at løfte, hvis alle skal have noget ud af undervisningen.

“Ufaglærte dækker over grundskole, gymnasial uddannelse og uoplyst uddannelse.” Så hvis socialdemokraterne ikke ved hvad forældrenes uddannelse er – eller de har gået på gymnasiet, så er de “ufaglærte”. Det lugter af valgkamp……….

>Med aftalen afsættes 500 millioner kroner årligt til indsatser for de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk og/eller matematik. Det skal være med til at skabe stærke inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler og bremse den nedadgående tendens i de to fag. Initiativet blev igangsat i efteråret 2024.

Hvorfor er de penge tildelt, pr skole, når vi ved at nogle områder af landet, har større udfordringer end andre?

Edit: Ministeriet har f.eks også lavet denne, som beskæftiger sig med kommunale forskelle: [https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf25/september/250919-notat-om-kommuneforskelle-ved-9–klasseproever-2024-2025-1637427-29-0.pdf](https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf25/september/250919-notat-om-kommuneforskelle-ved-9–klasseproever-2024-2025-1637427-29-0.pdf)

Breaking news haha

Disse diskutioner bliver næsten altid kørt med en implicit antagelse om at sådanne forskelle skyldes “social arv” – altså at miljøet i de mere “akademiske hjem” er årsagen til forskellene, til trods for at videnskaben i mange år har vidst at disse forskelle primært skyldes genetiske forskelle.

Variation i gener forklarer omkring 60% af variationen i akademisk formåen (og miljø langt mindre end 40% – der er også støj): [https://www.nature.com/articles/srep11713](https://www.nature.com/articles/srep11713)

Dette betyder ikke at man bare skal være ligeglade med børn af ufaglærte, som nogle lader til at tro. Men at man skal have en diskussion på et reelt faktuelt grundlag om at nogle børn (flere fra ufaglærte hjem, men også en del af akademiske) er født med dårlige forudsætninger til at klare sig godt i skolen og at det ikke er noget man kan ændre hverken i hjemmet eller skolen. Snarere skal man sigte efter et realistisk minimumsniveau af skolekundskaber og så bygge på deres færdigheder på andre områder. Hvis man bliver ved med at sætte urealistiske mål for deres skolefærdigheder, så sætter man dem bare op til failure igen og igen, og det hjælper ingen.

Det er ikke fordi børn med ufaglærte forældre nødvendigvis er dummere eller her dårligere forudsætninger, men fordi skolesystemet og uddannelsesmetoderne forstærker den effekt, som der kan være på børn af faglært eller ufaglært ophav.