Altså, der er adelen og der er pøblen. Pøblens liv og hverdag er stort set intet værd. De har så lidt og skal ha’ endnu mindre….
Husene er nok så lidt værd, fordi de ikke har kystsikring – og de har ikke kystsikring fordi de er så lidt værd. Den rekursiv augmentation er fuldendt..
RisOgKylling on
Det bliver mere og mere tydeligt, at staten kun eksisterer for de rigeste.
Outrageous_Owl4133 on
Det må vel være enten eller. Enten skal begge sikres uanset værdi eller også må ingen sikres, og bebyggelse nær kyst klassificeres som selvrisiko. Alt andet vil være med til at fortsætte afviklingen af Udkantsdanmark, i stedet for udviklingen af Vandkantsdanmark.
ninja2718 on
Inden vi finder fakler og høtyve frem og marcherer mod Hornbæk (et koncept som jeg ellers rent principielt godt kan bakke op om), så vil jeg opfordre til, at man lige undersøger emnet lidt dybere end det bliver fremstiller af tv2.
Fordeling af midler til klimasikring er komplekst.
Som udgangspunkt er love og bekendtgørelser de seneste år rettet til, så man skal bevise en samfundsøkonomisk positiv effekt før der må bruges offentlige midler (det gælder både kommunale anlægsmidler og midler fra den statslige pulje).
Fun fact: De sætter prisen for “oprydning af affald efter oversvømmelser” til 3 kr. pr m2 baseret på, hvad oprydningen efter Aalborg Karneval koster. Skud ud til Aalborg for at bidrage til kalibreringen af Danmarks klimamodeller!
I metodepapiret kan man læse, at det ikke kun er ejendomsværdier, der skal tages hensyn til ved prioritering af klimasikring. Jeg kan ikke lige grave den konkrete bekendtgørelse frem, men det samme gælder i kommunernes klimatilpasningsplaner. Her skal der tages hensyn til socioøkonomiske forhold. En kommune kan ikke bare bygge et dige rundt om borgmesterens hus eller rigmandskvarteret. De skal også tage hensyn til, hvor en oversvømmelse vil ramme udsatte borgere, som ikke kan få deres insulin fra hjemmeplejen.
Når det er sagt, så tager alle modeller hensyn til ejendomsværdier (også for virksomheder og landbrug og den slags) og befolkningstæthed, så jeg tror ikke det er muligt at lave en model, hvor tætbefolkede, rige områder ikke får mest.
Men i modsætning til den historie tv2 fortæller, så har man faktisk gjort et forsøg i lovgrundlaget.
Edit: Stavning.
TieVisual1805 on
Vi er midt i klimakatastrofen, men politikerne virker ikke til at være nået dertil hvor de vil tale om det. Det får konsekvenser for os som nation.
Jeg tror ikke vi kommer til at kystsikre hele Danmark, selvom det kunne være rart.
Hvis vi ikke gør, så er der mennesker som kommer til at flytte. Og så giver det vel mening at prioritere de områder hvor der er stor befolkningstæthed og de områder, hvor det ikke kræver så meget at kystsikre? Og så
skal vi vel se på hvordan vi hjælper de mennesker der bor i områder der ikke prioriteres til at få et godt liv indenfor det sikrede område?
5 Comments
Altså, der er adelen og der er pøblen. Pøblens liv og hverdag er stort set intet værd. De har så lidt og skal ha’ endnu mindre….
Husene er nok så lidt værd, fordi de ikke har kystsikring – og de har ikke kystsikring fordi de er så lidt værd. Den rekursiv augmentation er fuldendt..
Det bliver mere og mere tydeligt, at staten kun eksisterer for de rigeste.
Det må vel være enten eller. Enten skal begge sikres uanset værdi eller også må ingen sikres, og bebyggelse nær kyst klassificeres som selvrisiko. Alt andet vil være med til at fortsætte afviklingen af Udkantsdanmark, i stedet for udviklingen af Vandkantsdanmark.
Inden vi finder fakler og høtyve frem og marcherer mod Hornbæk (et koncept som jeg ellers rent principielt godt kan bakke op om), så vil jeg opfordre til, at man lige undersøger emnet lidt dybere end det bliver fremstiller af tv2.
Fordeling af midler til klimasikring er komplekst.
Som udgangspunkt er love og bekendtgørelser de seneste år rettet til, så man skal bevise en samfundsøkonomisk positiv effekt før der må bruges offentlige midler (det gælder både kommunale anlægsmidler og midler fra den statslige pulje).
Der skal kort fortalt bruges penge, der hvor risikoen er størst. Man kan læse kystdirektoratets metoderapport [her](https://kystplanlaegger.dk/media/mjsfe3q2/metoderapport-for-kystplanlaegger_januar_2023_.pdf).
Fun fact: De sætter prisen for “oprydning af affald efter oversvømmelser” til 3 kr. pr m2 baseret på, hvad oprydningen efter Aalborg Karneval koster. Skud ud til Aalborg for at bidrage til kalibreringen af Danmarks klimamodeller!
I metodepapiret kan man læse, at det ikke kun er ejendomsværdier, der skal tages hensyn til ved prioritering af klimasikring. Jeg kan ikke lige grave den konkrete bekendtgørelse frem, men det samme gælder i kommunernes klimatilpasningsplaner. Her skal der tages hensyn til socioøkonomiske forhold. En kommune kan ikke bare bygge et dige rundt om borgmesterens hus eller rigmandskvarteret. De skal også tage hensyn til, hvor en oversvømmelse vil ramme udsatte borgere, som ikke kan få deres insulin fra hjemmeplejen.
Når det er sagt, så tager alle modeller hensyn til ejendomsværdier (også for virksomheder og landbrug og den slags) og befolkningstæthed, så jeg tror ikke det er muligt at lave en model, hvor tætbefolkede, rige områder ikke får mest.
Men i modsætning til den historie tv2 fortæller, så har man faktisk gjort et forsøg i lovgrundlaget.
Edit: Stavning.
Vi er midt i klimakatastrofen, men politikerne virker ikke til at være nået dertil hvor de vil tale om det. Det får konsekvenser for os som nation.
Jeg tror ikke vi kommer til at kystsikre hele Danmark, selvom det kunne være rart.
Hvis vi ikke gør, så er der mennesker som kommer til at flytte. Og så giver det vel mening at prioritere de områder hvor der er stor befolkningstæthed og de områder, hvor det ikke kræver så meget at kystsikre? Og så
skal vi vel se på hvordan vi hjælper de mennesker der bor i områder der ikke prioriteres til at få et godt liv indenfor det sikrede område?