Why do people hate the government so much?

Jeg laver lige nogle popcorn.

Du opstiller det som om der er rigtig og forkert holdning/ideologi.

Indrømmet, jeg gad ikke læse hele din smøre.

Men grunden til at jeg hader den nuværende og tidligere regering er: De dækker konstant over hinandens fejl og de er magtliderlige til det ekstreme. Der er intet de ikke vil gøre for at beholde magten og holde befolkningen i et jerngreb.

Vi stemmer på folk, for at de skal varetage vores interesser. Ikke for at de skal sætte os i båse og tvinge politikernes vilje ned over os.

Vi har aldrig haft så lille et manøvrerum, som vi har i dag og vi kontrolleres i hoved og røv af både danske og europæiske myndigheder.

Nice try Lars

Jeg er meget enig men jeg må dog sige at jeg ser Hummelgaard som en trussel for vores frihed og så er jeg træt af at mink skandalen og sagen mod Findsen og Frederiksen.

Storebededag. Fjerner en fridag for score 2 mia samtidig med at man giver skattelettelser for 14 mia….

For mig virker det som om at regeringen (især Mette F) kører en politik, der går ud på at vinde frem på den internationale scene. Det er der i princippet intet i vejen med, men jeg føler at befolkningens mening bliver bypasset på vejen derhen. Her tænker jeg f.eks. at Danmark er frontrunner for chat kontrol, uden at befolkningen egentlig ved hvad det er.

Yderligere synes jeg at regeringen er yderst gammeldags når det kommer til teknologisk udvikling. Det virker til at målet ofte er at stoppe f.eks. digitalisering af undervisning i skoler. I mine øjne skal vi kunne tøjle den digitale problemstilling, frem for at lukke øjnene for den.

Til sidst så virker det som om at de behandler befolkningen som intetvidende babyer. Jeg mener at der er manglende gennemsigtig kommunikation. Når der så endelig er kommunikation er den begrænset, og baseret på frygt. Det virker for mig ofte til, at kommunikationen er designet til at kontrollere og manipulere, frem for at informere.

Lyseblå fyr kan godt lide den lyseblå regering, flere nyheder kl. 18.00

Chatkontrol, Kandidatreformen, Minksagen med Mette Frederiksen, Pædofile i moderaterne, Venstre et blåt parti der støtter en rød statsminister, fratagelse af store bededag, en ydmygelse med dronesituationen. Jeg kunne nok godt finde på mere, men det er lige på stående fod.

Konstante og ihærdige forsøg på at indskrænke vores ytringsfrihed og retssikkerhed er hvad der driver mit had.

Minkskandalen er en ting og sms-sagen har været katastrofalt håndteret og der er blevet ved med at dukke skeletter op i skabene, selvom man har påstået at alt var lagt frem, ad flere omgange vel og mærke.

Derudover er der karaktermordene på Ahmed Samsam og Lars Findsen, anklager om landsforræderi af Claus Hjort Frederiksen for at sammenstykke og genfortælle offentligt tilgængelig information, ihærdig kamp for indførsel af chatkontrol, indførsel af alderskontrol på sociale medier og pornosider, forslag om ulovliggørelse af VPN, forslag om at politiet skulle kunne give hooligans en plet på straffeattesten uden rettergang og sikkert meget mere jeg har glemt.

Vend den om.

Hvorfor skulle man ikke?

Jeg er en af dem, der er sure. Ikke fordi jeg drømmer om yderfløjene, men fordi den her regering igen og igen vælger den mest indgribende løsning og kalder det “ansvarlighed”.

Især på det digitale område. Danmark presser på for Chat Control, selvom det betyder scanning af private beskeder og svækkelse af kryptering. Det er ikke en bivirkning, det er hele pointen. Og nej, det rammer ikke kun “de få”. Det rammer os alle, som udgangspunkt.

Det samme med VPN’er. I årevis et helt normalt sikkerhedsværktøj. Nu bliver det politisk mistænkeliggjort, ikke fordi der er et dokumenteret problem, men fordi det gør overvågning sværere. Når teknisk selvforsvar begynder at ligne noget suspekt i politikernes øjne, så er vi allerede et skridt for langt.

Og så hører jeg altid “hvad er alternativet?”. Som om kritik automatisk betyder, at man ønsker DF eller Enhedslisten i førersædet. Nej. Jeg er bare træt af en midterregering, der samler magten, lukker debatten og stille og roligt indskrænker rettigheder, mens den taler om kompromiser.

Jeg er ikke imod staten. Jeg er imod, at helt almindelige borgere behandles som potentielle mistænkte i deres eget digitale liv. Hvis det er midten, så er det ikke mærkeligt, at folk vender den ryggen.

Du bedømmer dem på deres ideologier, jeg bedømmer dem på deres handlinger. Jeg betragter mig som Socialdemokrat. Svend Auken satte sig for at rense vores vandløb og floder og gjorde det så. Under Mette snakker de om vandmangel i den nærmeste fremtid, fordi så mange af vores vandløb er forurenede. De blev advaret på forhånd om signalsystemet, de kørte bare videre, og togene har været ren katastrofe de sidste to år. Vurderingsstyrelsen?? Hold da helt kæft. De har ikke løst problemer, de har bare skabt dem. Og når de er gået på klingen kan de tale udenom med de bedste.

Og Mettes indledningstale i folketinget i år var symptomatisk. Det var ikke en liste over de problemer, hun ville løse, det var en klage over at folk chikanerede kommunalpolitikere. Nej, selvføgelig skal folk ikke chikanere politikere, men så længe, de bare fører symbolpolitik og ikke prøver at løse problemerne, så får de heller ikke min stemme. Hockeystav mig i røven.

Personligt så jeg gerne en SF/LA koalition. De kunne prøve at finde kompromiser og finde løsninger til alle og ikke bare føre blokpolitik. Og det ville også være et signal om at man ikke er garanteret en ministerpost, bare fordi man kalder sig et centerparti, Lars.

Regeringen har nogle ubehagelige autoritære tendenser og virker ligeglad med ege skandaler og løgne, den fremstår som usædvanlig kynisk og magtfuldkommen. Den føles som en alliance af “principløse magtpartier”. En del vælgere er nået til det punkt, hvor en tilbagevenden til blokbaserede regeringer med en stærkere og mere samlet opposition virkede sikrere ift. frihedsrettigheder og korruption/nepotisme.

Dernæst synes jeg, du stirrer dig blind på, at dine egne definitioner er objektive. Men du opererer ud fra en definition af midten og yderfløjene, som langtfra alle deler. Eksempelvis definerer du dig som fordelingspolitisk socialliberal, men foretrækker alligevel LA fremfor DD og DF, der begge er tættere på midten fordelingspolitisk. Du definerer de indvandringskritiske partier (DF/DD/BP) som yderfløjen, selvom du selv angivelig er indvandringskritisk og nævner “nationalisme” og retorik som årsager, men mange ser det du kalder nationalisme som almindelig fædrelandskærlighed og er ret ligeglade med retorik og “tonen i debatten”.

En del vælgere har LA som det borgerlige parti de frygter mest, og er mere trygge ved at højrepopulister får indflydelse på en borgerlig regering end “ultraliberale”, de ser simpelthen anderledes på, hvem der er de moderate borgerlige partier end du gør.

En del vælgere ser borgerliggørelsen af Socialdemokratiet som noget, der grundlæggende gør politik meningsløst, fordi der så ikke er et alternativ til en borgerlig regering, men kun et valg mellem forskellige udgaver af borgerlig politik. Derfor er de mindre interesserede i at holde de blå fra magten, fordi den nuværende regering også anses som blå, og Blå Blok baseret regering enten vil tvinge Socialdemokratiet mod venstre (efter et lederskifte) eller føre til at SF overtager dets plads som det største centrum-venstre parti.

Der er sikkert andre, men grundlæggende har du et for snævert blik på dansk politik, og overser at andre ser skillelinjerne anderledes, frygter noget andet/nogle andre end du gør og har andre prioriteter.

Regeringen har forringet livsvilkårene for de svageste borgere. Det kan jeg ikke tilgive.

Det eneste jeg kan komme på, som jeg er enig i, er støtten til Ukraine.

Jeg tror, det er de personer der er en del af den og den retning de trækker alting i, som gør at folk trækker sig. Der er mange ting der tangerer nogle lidt radikale retninger, som jeg ikke bryder mig om. Og de er jo både røde og blå men enige om dette. Det synes jeg gør det svært at holde med nogen.

Og så savner jeg særligt folk i dansk toppolitik, der er der ikke KUN for at have magt eller tage et trin på en karriere stige. Jeg savner nogen, der gør det fordi de er nødt til det og ikke for at se bedst mulige ud, til næste job. Jeg savner nogen, der ikke er overmennesker med vanvittige formuer, boliger i Kartoffelrækkerne, bor i 6-7 værelses lejligheder ved Kongen Nytorv osv.

Jeg er ikke som sådan politisk enig med sådan en som Jacob Mark, men han er en af de få der havde noget han kæmpede for, som var større end ham selv og hans egen karriere. Og det spottede andre også, for han var en stemmesluger, for folk kunne mærke ham. Og han gjorde noget, ikke kun for sin egen skyld.

Mette Frederiksens facon kan man synes hvad man vil om. Udenrigspolitisk har hun en et job i lang tid og hun er dygtig til det.

Et eksempel, jeg tror er gået under radaren: DR har i en længere periode dækket Magnus Heunicke og Miljøministeriets… “arbejde” med at “begrænse” forurening af havmiljøet med farlige kemikalier.

[Her er en artikel, der opsummerer palaveren. Vurder selv](https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-kraever-otte-partier-undersoegelse-af-hemmelig-havforurening-men-heunicke-siger)

Helt personligt, har det meget at gøre med regeringens manglende evne til at turde snakke åbent og ærligt om deres politiske agenda.

Jeg er egentligt ikke så harm (stadig lidt) over at stor bededag blev fjernet, men jeg er meget harm over at det blev pakket ind i retoriske greb som “nødvendighedens politik”. Det er udtryk der er skabt af fanden og er alene et udtryk for en regressiv strukturel dogmatisme. Og så viste det sig jo også at være lodret løgn. Det præcis samme modus operandi har været brugt flittigt i mange andre sager og Hummelgaard er den bedste personificering af det. Man kaster jo næsten op når manden stiller sig op på TV og udbasunerer det ene stråmandsargument efter det andet.

Jeg håber da heller ikke at højrefløjen kommer til magten, da jeg nok selv er på den ydre venstrefløj – men jeg er også langt nok derude, til at det ikke er en synderlig stor forskel, om det er blå blok eller SVM efter næste valg. I mine øjne, ville valget jo mest være et spørgsmål om at den allerede forkerte kurs, skal accelereres eller ej.

Og i tillæg selvfølgelig god tidlig pension til Henrik Sass Larsen 🙂

Den alt overskyggende faktor for mig er hykleriet, det er decideret destruktivt for tilliden til dansk demokrati, og jeg er overbevist om at de har skadet tilliden til politikkerne årtier ud i fremtiden.

Fuldstændigt ufarvet og nøgternt, så er hele mink-skandalen en katastrofe. Den er aldrig undersøgt til bunds, og det er så nemt bare at lukke den med “hov, beviserne er blevet slettet, men vi kan garantere der ikke stod noget i de beskeder”, det er simpelthen forkasteligt at alle holder hånden så meget over hinanden, at de ikke selv kunne stemme for en ordentlig uvildig undersøgelse!

Så fjernede de store bededag for at skaffe penge, men siden har de ikke lavet andet end at finde ekstra milliarder.

Mike Fonseca smed de ud fordi han var kærester med en 15-årig. Det var forkert nok til at ingen partier ville have ham, men de selvsamme folk mener så ikke at der måske er noget galt i lovgivningen. Igen, det er hyklerisk at smide ham ud af partiet, men samtidigt stå fast ved at lovgivningen i hvert fald ikke er forkert, det er dem selv der kan ændre lovgivningen.

Læg så dertil en gedigen mængde inkompetence i centrale roller (fx Dan Jørgensen i en rolle som klimaminister, det kan få de fleste teknikkere til at få trækninger ved øjnene) og arrogant udstråling over for de fleste andre, og så ender du med en gedigen omgang politiker lede som er det du ser resultatet af.

Grundlæggende er jeg imod en midterregering, fordi det historisk, set i et internationalt perspektiv, betyder, at rigtig mange flygter til yderfløjene. Og så får yderfløjene til sidst magten og det ender sjældent godt.
Alene derfor er jeg ikke fan af en midterregering. Jeg ser det som et bedre alternativ, at magten i DK lidt går “på skift” hen over midten. Der er sådan lidt “checks and balances” over det, hvor hver side rydder op efter de andre på nogle parametre, så de andre bagefter kan rydde op på andre parametre.

Derudover så kan jeg ikke udstå Løkke. Jeg kan ikke som dig se, hvordan han har gjort det bedre end andre udenrigsministre i DK. Er han kompetent? Ærligt: om man kunne lide Kofoed eller ej, så var han også en virkelig kompetent politiker, fordi han havde siddet med som MP i EP og været rådgiver for Atlantic Council
Løkke er på alle måder alt hvad jeg ikke ønsker i vores politikere. Og jeg kender til manden fra hans inderkreds.
Mette Frederiksen? Tja… jeg synes, at man skal kende sin besøgstid. Og så synes jeg, at S har tabt kontakten med deres værdier. Det med at bygge et samfund op og have en vision… det går de ikke rigtig så meget op i. Deres retorik nu er fx mere, at de “tager ansvar” (men for hvad…?) og så bruger de langt mere tid på at snakke om, hvad de ikke kan lide og meget lidt om, hvad de kan lide.

Så når DF siger, at de vil bedre mad på plejehjemmene eller at det er dumt, at regeringen går usunde fødevarer billigere og sundhed og træning dyrere: så kan man tydeligere se et perspektiv for Danmark.
Om det han siger er rigtigt: det er ikke sikkert. Men han har nogle visioner.

Så ja: kan jeg være enig med dig i, at alternativet med yderfløjene i regering er værre: ja. Men jeg tror, at det netop er en regering hen over midten som denne, der giver yderfløjene magten og derfor bryder jeg mig grundlæggende ikke om den.