Every seventh referral is rejected by the hospital

som sygeplejerske studerende der har været praktikant på akutmodtagelsen er det min oplevelse at mere en hver syvende henvisning *bør* afvises.

Jeg tror PLO og Jesper Lykkegaard skal undersøge hvor mange af henvisningerne er som udgangspunkt mangelfulde og sendt det forkerte sted. 15% afvisning er måske fuldstændig hensigtsmæssigt. I sidste ende tror jeg at sygehusene skal stille op med koordinatorer som vejleder AP ift henvisning og, ved behov, overtager tovholderen rolle.

Har arbejdet en del indenfor sundhedsvæsenet indenfor forskellige fag og seneste nu medicinstuderende, både på sygehuset og egen praksis.

Uden at skulle skrive 45 sider rapport om hvad der er op og ned fra de forskellige vinkler, så er der problemer med organiseringen af sundhedsvæsenet generelt – og her vil det igen kunne vendes og drejes på 17 forskellige måder.

Generelt set så blev de fleste henvisning afvist fra det lægehus jeg var ansat i, fordi lægerne på sygehuset mener det er andre som bør tage sig af den problemstilling som patienten har, dette sker fordi vi er blevet så specialiseret på de enkelte afdelinger at hvis henvisningen ryger det forkerte sted hen, så bliver den afvist frem for at blive sendt videre til det sted den burde. På AUH var der ansat koordinater, som sad og lagde hver røntgen henvisning hen til de korrekte afdelinger // læger – og hvis lægen eller afdelingen var uenige, så blev den smidt tilbage med en kommentar hvor den skulle sendes hen (altså koordinatoren).

Så er der selvfølgelig også de henvisninger som bliver frasorteret fordi de reelt set ikke lever op til kravene, de som sender en “fordi patienten vil have X” og man kan sige en del, men sundhedsvæsenet er ikke Mcdonalds.

Så er der alle de problemer med speciallæger som tydeligt kender almen praksis lægerne og ved hvem der bare sender en henvisning “bare fordi de ikke ved det” og så dem hvor at hvis de har sendt en henvisning, så ved de, at der er en begrundet mistanke. Sådan burde det ikke være, men hvis man har arbejdet på begge sider, så ved man hvor meget lort der skal filiteres igennem – Det sagt så synes jeg almen praksis og sygehuset gør et godt arbejde, men vores organisering er helt helt helt helt forkert – det har folk råbt op i lang tid om, at systemet er dumt og kunne gøres langt mere effektivt med relative få (men store) ændringer.

Har godt nok oplevet mange som på trods af voldsome symptomer, ikke blev henvist, men blot sendt hjem (og hvor de specialiserede læger sidenhen hovedrystende måtte senbehandle). Det lader til at problematikken er dobbelt; for mange henvises. Synes det stiller et grundlæggende systemspørgsmål; skal det ændres? I andre lande behøver man ikke henvisning og kan blot gå ind på hospitalet og blive undersøgt af en special læge.

Jeg var ikke klar over at man bare kan afvise henvisninger.

Og nu går det op for mig at jeg nok blot skriver dette for at føle at jeg får det sagt. Jeg ved vitterligt ikke hvad I andre skal bruge information om hvad jeg var klar over til. Men her har i informationen i hvert fald.

Min største anke er at sekundærsektoren over de sidste 10-15 år løbende har omdefineret deres resortområde. Dvs hoftesmerter ses kun ved middelsvær artrose, symptomer med mavesm, diaré osv uden forhøjet calprotectin ses ikke længere på gastromed, ledsmerter med lav crp afvises.
Og det kan godt være, at patienten nødvendigvis skal have en sygehusintervention, men nysgerrighed på om der undersøges nærmere – den er helt væk i ambulatorierne i mange henseender.
Patienten har altså et problem. Vi har ofte givet gode råd, henvist til fys, gjort kostomlægning osv, men problemet persisterer. Derfor henvises der, men afvisningen kommer uden egentligt at have set patienten. Nogle gange har vi jo brug for specialistens øjne, om noget overses.
Det er dybt frustrerende.

Værre er de der skrivebordsafvisninger, hvor der eksempelvis i en demenshenvisning mangler en beskrivelse af ustix. Eller et vedhæftet ekg … ja. Vi har da nok lissom udelukket en uvi inden henv, og jeg har sgu aldrig set en rytmeforstyrrelse, der giver forvirring og glemsomhed.

Tænk sig. Over 20 år er antallet af patienter steget. Sygehusllæger er vokset til knap 20k, vi er faldet til 3500 almenlæger. Måske vi skulle begynde at se på, om man ikke kunne være bare lidt mere sammenhængende, for patienterne bliver kastebolde.

Ja, rant færdig. Jeg elsker mit lokale sygehus og mine kolleger derinde forsøger at hjælpe os, men det er helt tydeligt, at transformationsdagsordenen i regionen virkelig gør at arbejde og fagområder i gråzonerne afgjort falder ud til sygehusets side.

De fleste ulande har et bedre sundhedssystem end Danmark lige nu. Man skal skabe sig helt vildt meget for at få den behandling man har brug for. Alle enheder i sygehusvæsenet sidder og bruger alt deres tid på at kaste patienter videre eller afvise dem. Jeg var på hospitalet i dag med min mor. Seriøst så er der totalt dødt. Ingen patienter. Tomme gange. Ingen laver en skid og alligevel påstår de at have åh så travlt. Min mor der ikke kan gå blev da også sendt hjem igen efter en dags tid på trods af hun ikke kan gå pga. smerter. Der var ikke medicinsk grund til at beholde hende. Så nu kan hun sidde i ble derhjemme i sengen og jeg må tage fri fra arbejde for at hjælpe hende. Hvad fanden er det vi betaler skat for?