Butcher’s application for citizenship was rejected. Experts believe that the case should be about | The daily newspaper Information

Artiklen er bag betalingsvæg, så her er sagen ganske kort:

> Abdulaziz Osman, der kom til Danmark fra Somalia i 2012, er en travl forretningsmand med to butikker og mange ansatte. Bortset fra en enkelt deltidsansat passer han selv slagterbutikken, som han har haft siden 2015.

> På den anden side af Frederikssundsvej ligger Restaurant Yemen med adskillige retter på menuen. Den har Osman haft siden maj måned 2025 – med seks ansatte og åbent fra klokken 09 til 20.

> […]

>I december 2022 søgte han om dansk statsborgerskab, og ifølge ansøgningen og den efterfølgende dokumentation, som Information har fået i aktindsigt, levede han op til de mange krav om vandel, selvforsørgelse, dansk, indfødsretsprøve og så videre.

> Alligevel fik han i september 2025 afslag.

> […]

> Det skyldes, hvor meget Osman har opholdt sig uden for Danmark. Ministeriet var, skrev indfødsretskontoret i afgørelsen, nemlig kommet i tvivl om, hvorvidt han opfyldte et krav om minimum ni års uafbrudt ophold her i landet. *Derfor havde kontoret sendt sagen til indfødsretsudvalget i Folketinget, der så skulle tage stilling.* Det endte med et afslag, da sagen blev forelagt på udvalgets møde i august.

> Men Osmans sag er fejlbehandlet, vurderer to eksperter i indfødsret.

> Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, og Dorit Hørlyck, kontorchef i netop indfødsretskontoret 2004-2012, har på Informations foranledning set sagens centrale dokumenter. *De mener begge, at Osmans ansøgning er behandlet efter en forkert paragraf i det såkaldte naturalisationscirkulære, og at sagen derfor må gå om.*

> […]

> Problemet er ifølge Eva Ersbøll, at indfødsretskontoret henviser til paragraf syv med krav om minimum ni års uafbrudt ophold regnet fra det tidspunkt, hvor ansøger første gang fik opholdstilladelse. For paragraf syv er ikke relevant for Osman, blandt andet fordi han har haft et længerevarende opholdsafbrud, allerede året efter han fik opholdstilladelse. I stedet skulle Osmans ansøgning vurderes efter cirkulærets paragraf ni. Den skal netop bruges, når ansøgeren har haft afbrydelser i sit ophold i Danmark.

> […]

> Paragraf ni skal anvendes, hvis ansøgerens ophold i Danmark har været afbrudt af ophold i udlandet. Så kan optagelse på et lovforslag om indfødsret kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i paragraf syv og under de forudsætninger, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet, og at opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort et år.

> […]

> Derfor giver det ifølge [Eva Ersbøll] ikke mening at spørge til, om kravet om ni års uafbrudt ophold er opfyldt.

> […]

> Eva Ersbøll siger: »Intet i sagen tyder på, at han *ikke* opfylder de tre krav i paragraf ni, og så skal indfødsretskontoret jo optage ham på et lovforslag.«

> Hun mener derfor, at sagen må genoptages til ny behandling. Det samme mener Dorit Hørlyck.

> […]

> Information har præsenteret Udlændinge- og Integrationsministeriet for kritikken af, at ministeriet skulle være i en retsvildfarelse. Det afviser ministeriet.

> Dorit Hørlyck formoder, at forklaringen kan være, at indfødsretskontoret tvivler på de oplysninger, som Osman har fremlagt. Men i så fald – og her er hun igen enig med Eva Ersbøll – burde kontoret have italesat det og forsøgt at få mere dokumentation.

> […]

> Her er det ifølge Eva Ersbøll og Dorit Hørlyck et selvstændigt problem, at afslaget på indfødsret ikke indeholder en begrundelse.

> »Der er efter statsborgerretskonventionen begrundelsespligt, hvilket ifølge Højesteret betyder, at et afslag skal have et retligt og faktisk indhold, som giver ansøgeren et rimeligt grundlag for at bedømme, hvad årsagen til afslaget er. Men det lever afslaget ikke op til,« siger Eva Ersbøll.

> […]

> Dorit Hørlyck henviser til, at man i hendes tid som kontorchef altid henviste til, hvilket krav en ansøger ikke opfyldte, når man gav et afslag. Det fulgte de retningslinjer, som et meget stort flertal i Folketinget havde besluttet i januar 1998 med vedtagelsen V 36 om at sikre *god forvaltningsskik* i hele forløbet af en indfødsretssag.

> Ministeriet har ikke ønsket at forholde sig til kritikken af manglende begrundelse i afslaget.

***

Jeg kom til at tænke på denne sag i sammenhæng med den Zetland-artikel /u/mollok1986 [delte for et par dage siden]( https://old.reddit.com/r/Denmark/comments/1qjxww0/der_skal_l%C3%B8be_dansk_blod_i_dine_%C3%A5rer_f%C3%B8r_du_m%C3%A5/). I Zetland-artiklen siger DF’s Mikkel Bjørn, formand for *netop* Indfødsretsudvalget, som eksperter vurderer har fejlbehandlet Abdulaziz Osman, at han bedømmer sager, ud fra egne subjektive vurderinger. Fuldstændigt vilkårligt. Han indrømmer at det handler om hans mavefornemmelse, om en ”superkraft” hvormed Mikkel Bjørn kan vurdere, om mennesker der indkaldes til sindelagskontrol bedrager osv.

Jeg synes det er dybt problematisk for retstilstanden i Danmark at, for det første, en ansøger ikke kan få et *klart svar* på sin ansøgning, og oplysninger om, hvilke krav man ikke lever op til. Særligt når afslaget kommer fra et udvalg der ledes af en politiker der åbent indrømmer, at han vurderer ud fra mavefornemmelser.

Hvis jeg var kyniker, kunne jeg anledes til at tro, at det handlede om at Osman var indehaver af en slagter. Fordi halalkød er en typisk bøhmand for højreorienterede, og når DF har gjort det til et udtrykt mål, at ville gøre det så svært som muligt, at leve som muslim i Danmark, er slagtere åbenlyse mål.

At statsborgerskab afhænger af folketingspolitikeres luner, er et af de (flere) problemer, der er i vores grundlov. Når almindelige menneskers liv, på individ-niveau, gøres til politiske slagsmål, mister man troen på systemets retfærdighed.

Mikkel Bjørn siger i Zetland-artiklen, at ” er der tvivl om, hvorvidt mennesker vil udgøre en negativ skade på samfundet, enten økonomisk, kulturelt, socialt eller tillidsmæssigt, så mener [han] ikke, at statsborgerskabet skal tildeles.” Men det er jo et fuldstændig ubrugeligt svar, medmindre han kan bakke det op med nogle krav han vurderer det ud fra. Udgør eksempelvis alle muslimer en ”kulturel negativ skade?” Hvad med muslimske erhvervsdrivede? Er det en ”økonomisk negativ skade?”

Vilkårligheden og det uigennemskuelige, bruges til at angribe alle danskeres rettigheder, danskere med eller uden statsborgerskab, danskere med muslimsk tro, osv. Hvis ikke vi kan være enige om, at vores systemer skal være transparente og gennemskuelige, så er det, at vi stirrer autokratiske tendenser lige ind i ansigtet.

DF udgør i stadigt højere grad den største trussel i Danmark, mod de vestlige værdier, som retsstat, demokrati, gennemsigtighed og lighed for loven.

Here we go again. “islam dårligt!!! muslimer dårlige!!”-kommentarerne er allerede begyndt at dryppe ind.