Secret documents reveal stark warnings of mess in billion-dollar IT project

Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at forstå hvordan noget ender så galt som det her.

Jeg laver selv software til nogen af verdens største selskaber, så jeg føler jeg har en eller anden forståelse. Vi kunne fandme lave meget og god software for 1.5 milliarder.

Problemet er sikkert er at der er en ekstrem kompliceret lovgivning i kombination med nogle urealistiske krav til hvad systemet skal gøre og ingen i den process tør tage konsekvensen af det som mange allerede siger – at det ikke kommer til at gå godt. Så er det bedre at trække på skulderen og blive ombord på bussen. På den måde skaffer man sig ingen fjender og man får sit levebrød.

De her IT virksomheder sylter staten, man skulle hyre sine egne ansatte og fyre når det var nødvendigt og der skulle være en IT chef som valgte om projekter giver mening og om det er muligt på fornuftige vilkår.

Samtidigt skulle politikerne lave ændringer og forsimplinger af mange flere love og gamle love.

Jeg er selv udvikler. Efter flere år i branchen er min konklusion, at problemet skyldes Netcompany og generelt flere af de store konsulenthuse. Jeg har overtaget flere projekter fra disse selskaber, hvor man græmmes over, hvor dårligt det er designet og skrevet og forundret over, hvordan det overhovedet kan få lov at blive godkendt.

Ja, der er mange komplekse love og problemstillinger, der bare er svære at få lavet perfekt i første omgang. Men ofte er disse systemer underlagt et tidspres grundet bevidst underestimering og dårlig ledelse. Det er noget i vejen med hele det system og nogle selskaber har lært at sælge sig selv virkeligt godt, men ikke levere.

Hvis man skal lidt ned i materien på problemerne, så har jeg hørt, at der er to spor:

1) Problemer med HR. Fordi gode udviklere og IT-folk er dyre, gider de ikke arbejde som fastansatte i de lønrammer SKAT har tilbudt. Der har været en rigtig stor arrogance hele vejen til toppen, hvor man har ikke har gidet tage det alvorligt. Lønrammerne er fastsat andre steder, det er de lønninger man kan tilbyde, og hvis ikke folk vil arbejde for den løn – ja så må de jo finde et andet arbejde. Principfasthed, men malplaceret i forhold til konsekvenserne. I teorien skulle man havde ansat 100 udviklere som chefkonsulenter, for at give dem løn til markedsprisen, men det anså ledelsen for at være helt latterligt.

Men man kan godt betale et firma, for at lave en opgave, der er at at kunne stille med højtbetalte udviklere…. Og desto længere de er om opgaven, desto flere penge skal firmaet have.

NÅR JEG BLIVE KONGE – så er løsningen naturligvis at lave en IT-udviklingsstyrelse under Digitaliseringsministeriet. Denne styrelse skulle have helt andre lønrammer og vilkår, og være det fedeste sted at blive ansat som programmør i Danmark. De skulle så påtage sig udviklingsopgaver for det offentlige i Danmark.

2) Det næste problem er, at rigtig meget af det data, som man regnede med at bruge til automatiske beregninger af vurderinger.. slet ikke var godt nok. Eller var digitaliseret på den rigtige måde. Når det skal trækkes data til beregning af “skøn beliggenhed” eller “tæt på strand og skov” – så var det ikke lige data, som fandtes. Kommunale planer var helt galt, for de er bare prosatekster, uden standardiseret sprogbrug eller klassificeringer – næsten umuligt af fodre ind i en algoritme.

Det så man ret tidligt i projektet, men man holdt for længe fast i, at opgaven var at digitaliserer den eksisterende lovgivning 1:1 – i stedet for at gå til politikerne og bede om en ny skattelovgivning.

Fanme uhyggeligt at vi har politikere og almindelige danskere, som mener at Danmark skal til at drive bank – en på alle måder langt mere kompliceret it-opgave en at opkræve boligskatter.