This is – hands down – one of the strangest interviews I have read with a Danish politician.
Boje breaks down several times along the way and tells a short story about one – there’s no doubt about that! – hard, servile and sad childhood, which has made it difficult for him to trust other people. After which he launches into long rants, which the journalist directly writes that he is unable to make sense of and gives up reporting. He seems as if he is sure that almost the whole world is after him. It’s actually sad.
He ends by saying that during the interview he suspected the journalist of being on his back. The closing line is: “What you write matters to me. I don’t give a damn.”
I would like to provide a summary, but it will not be comprehensive. So if you have a subscription or come across a Berlinger, read it. Afterwards, you most of all want to give the man a hug and a number for a counseling service.
He has shown that – all other things being equal, and if we forget for a moment his crazy party program – more benefit than a vote (if he runs again). He really doesn’t seem comfortable where he is..
https://www.berlingske.dk/politik/jeg-er-pisse-ligeglad-siger-lars-boje-efter-at-have-graedt-to-gange
Posted by MySocksSuck
17 Comments
Med dybe traumer fra barndommen kommer en øget sandsynlighed for udvikling af personlighedsforstyrrelse. Jeg taler selvfølgelig helt generelt og henviser ikke til nogen specifik person
Det er selvfølgelig trist for ham, men hvorfor skal vi hænge på ham?
Lad mig gætte.. Han sygemelder sig snart..
Manden er bimlende vanvittig. Helt igennem ustabil og usammenhængende.
Vanvittigt at to procent af befolkningen ser ham som et forbillede
Hvorfor er det ikke kommet frem tidligere – for mig er det ihvertfald nyt?
Hvorfor kommer det nu hvor han får sønderlemmende kritik?
Måske kynisk at spekulere i at han prøver at vende stemningen med et par historier, men hans troværdighed er altså ikke stor?
Og ja, trækkes man med sådanne ting, så er en offentlig karriere da det sidste man bør satse på.
Boje er et levende eksempel på, at nogle personer desværre bliver tabt i systemet uden at få den hjælp de har brug for.
Han er opvokset på en gård omgivet af hampplanter, ikke synderligt langt fra hvor jeg selv er vokset op, og hans hippie forældre negligerede ham vist ret voldsomt da han var barn, hvilket nok har ført til det had han har imod venstrefløjen i dag, og som driver ham tættere på nogle farlige tanker han har om sig selv, og hvor vores samfund skal bevæge sig hen.
Han er en trist historie.
>»Jeg ville ønske, at jeg havde lettere ved at vise folk tillid. At jeg kunne have flere relationer med folk, hvor jeg ikke ser dem som nogen, der vil mig det dårligt – inklusive dig.«
Jeg tror ikke politik, er det rigtige sted at være, hvis det man ønsker sig er evnen til at oparbejde tillidsfulde relationer.
Når man tilstrækkeligt længe har bedrevet kynisk stemmefiskeri i de mørkeste afkroge af internettet, så undrer det jo ingen, at formanden også selv er faldet helt ned i hullet af paranoia og mistillid til alt.
Trist for alle involverede, og ikke mindst Lars Boje og hans familie. Men det er bare ikke særligt overraskende, at det hele er ved at ende sådan her.
Som autist der har mødt manden i hans offentlige embede som byrådsmedlem og udvalgsmedlem i Århus Kommune, og fra ham direkte (og officielt; egentlig burde der ligge et referat et sted) hørte at jeg ikke kan være autist fordi vi – der kom fra et bostøtte- og samværsordning – til et foretræde engang (blandt mange) hvor kommunen ville spare på området, da “autister kan jo ikke tale” (og bagefter “autister har jo ingen følelser” da vi reagerede mutte på dén besked), vurderer jeg som lægsperson umiddelbart at manden ikke har nogen fornemmelser for følelser. I hvert fald i vores kontekst.
Jeg kunne vove at generalisere ud fra vores ret konkrete oplevelse, men så ville jeg jo være en Lars Boje.
Ingen sympati. Men nok ikke fordi jeg er en følelsesforladt autist.
Det er ikke overraskende. Alt omkring ham og hans politiske projekt har været bimlende skørt. Meget on brand for blå/sort blok. Den ene leder elsker kokain. Den anden hejler i Tivoli. Den tredje er dømt kriminel. Den fjerde har spredt falske homorygter om sin politiske modstander. Den femte skider i bukserne. Det er vel kun hende damen fra K som ingen kender, der har rent mel i posen i den blok.
Nu er jeg ikke fan af manden, men på din beskrivelse lyder det som et lidt uetisk interview at bringe
Fantastisk interview af Berlingske. Det viser tydeligvis, at Lars Boje er mental ustabil og har et temmelig forskruet verdensbillede.
Hvordan man kunne se på den mand og tænke at han ville kunne gøre noget som helst godt for andre end ham selv det er over min fatte evne…Hvis man vil snydes så bliver man det også!!!
“Jeg er overhovedet ikke vred! Lad vær’ med at skrive i avisen, at jeg er vred!”
Jeg har læst artiklen nu. Jeg er ikke på nogen måde fan af Lars Boje, men jeg synes ikke, at OP gengiver artiklen korrekt.
Korrekt, han græder, fordi han bliver rørt over, hvor meget hans familie betyder, men jeg synes ikke, det er at bryde sammen?
“På nakken af ham” – det er ikke sådan, jeg læser det. Han taler ærligt om, at han arbejder med at blive mindre mistroisk over for, om folk vil ham det godt, inklusiv journalisten i dette interview. Det ser jeg ikke som “at være på nakken af ham”, men mere generelt om, hvordan han møder og ser andre mennesker og ikke bare journalisten.
LBM er narcissist og manipulater, og alt det her er lavet for at folk kan få ondt af ham. Og dermed se ham i et mete positiv lys. Han er en løgner oh bedrager og vil sige hvad som helst. Man skal ikke have ondt af ham, for han har ikke ondt af nogen andre mennesker end sig selv.
i’m not crying!!! you’re crying!!!!