The Lazy Parent’s Manifesto
https://www.weekendavisen.dk/kultur/den-dovne-foraelders-manifest?fbclid=Iwb21leARLbaVjbGNrBEttamV4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkDDM1MDY4NTUzMTcyOAABHn-7jrY-IFk-46U0x7H_OO9LvWoRpoMzUFz7PJ5Hqonp-0XPNL-_I4ywj2QH_aem_OANUGF_P7G3tDoSz3AE3vA
Posted by WolfeTones456
17 Comments
Hvordan er vi overhovedet endt med at være så pylret omkring vores børn til at starte med?
“Flere undersøgelser viser det samme – børn er mindre frie til at bevæge sig rundt i verden”
Åh, jeg ville hade at være et barn, der ikke kunne være på egen hånd og lave min egen hytte i skoven.
Præmissen for kronikken er egentlig fin nok, men den er efterhånden set i så mange versioner (dog oftere i Politiken), at den ender med at minde om Kierkegaards spidsborger som moderne forælder.
Tjaeh. Jeg er enig i, at det ikke er sundt at rende og løse børnenes problemer på legepladsen inden at de selv har haft chancen. Men jeg tror ikke på, at børn tager skade af at forældrene stikker næsen op fra avisen (/telefonen) og smilende siger “Yes yes, jeg kan godt se dig rutsje, det ser sjovt ud”. Så måske tilstræber jeg at finde en mellemvej, der ikke er “doven”, men hvor man alligevel er “med”.
>Det er underligt, for om aftenen sætter vi os i sofaerne og læser højt af børnebøger om Totte, der selv bager kage, og om Mitcho og Sebastian, der rejser ud i verden i en kæmpestor pære. Det er den særlige danske pædagogiske tradition, som vi stadig identificerer os med: fortællinger om afslappede forældre og kompetente børn; *Lille Virgil*, *Silas og den sorte hoppe*, *Bennys badekar* … det er sådan, vi ser os selv, men det er ikke længere sådan, vi er.
>Hvis man rent faktisk sætter sig i hjørnet af legepladsen med en avis og lader børn være børn, så lover jeg, at der kommer en eller anden Camilla i beige trenchcoat og New Balance-sko, der siger: »Hey, undskyld, jeg tror, din søn har brug for dig.«
Det har jeg vitterligt aldrig hørt om ske i virkeligheden.
Jeg giver de børn jeg arbejder med masser af ansvar, og hvis de kan leve op til det, får de endnu mere, kan de ikke, må de forsøge igen senere.
Tja, jeg synes at have hørt det budskab så mange gange i forskellige indpakninger. Det gør hverken til eller fra.
Jeg ser mange forældre som er lidt for meget på og påpasselige, men jeg ser lige så mange som giver frit spil og engagerer sig i børnenes leg. Og endda nogle som er så uengageret at de ikke ænser hvad deres børn laver da de står med øjnene dybt begravet i telefonen.
Som altid er virkeligheden mere grå end hvad der kommer ud af en enkelt vinkel fra en artikel.
En ting deler jeg dog med forfatteren, det er super træls når forældrene fylder mere i legeområderne end børnene.
Jeg siger ikke at det er godt – men måske der er en sammenhæng med at færre børn bliver kidnapper, kørt ned, drukner mv. Og at der holdes opsyn med dem.. Bare en teori..
Andres børn som kommer over, fordi jeg hygger med min dreng, som jeg så skal være bonusfar for, fordi forældrene ikke orker at holde øje med, hvor de er, og hvad de laver, er det absolut værste.
Meget spændende læsning og er meget enig i, at man skal lade børn være mere fri, så vi får skabt mere robuste mennesker. Danmark er mere sikkert end nogensinde før og børnene har altid en telefon med sig, som de kan bruge, hvis de havner i problemer.
Dog vil jeg mene problemet med overbærende forældre ikke er kritisk i Danmark endnu i hvert faæd. Da jeg gik i 1.g i 2022 var jeg på studietur i England i 3 uger og boede hos en værtsfanilie og så altså ikke min lærer i over en uge. Vi skulle kun lige nævne for vores værtsfanilie, at vi var ude, og så fik vi altså frit spil til at lave næsten, hvad som helst. Vi skulle dog være hjemme senest kl. 24, men det var nogle værtsfamilier ikke særlig strenge med. Vi blev afvist på diverse barer, planlagde selv fælles bowling, biograf og restaurantbesøg. Vores lærer kunne man kontakte i nødstilfælde.
Man skal ikke kigge lang tid til USA, hvor dystopisk, det kan blive, hvis vi ikke stopper udviklingen mod mere kontrol. For en uge siden var der en diskussion på Twitter hvorvidt det var forsvarligt at lade 13 årige tage i biografen selv. Mange mente desværre, at man som forældre skulle være med under filmen og holde øje med børnene, og at det først var som 16 årig, at man kunne få lov til at tage afsted selv. Det gjorde mig meget trist at så mange havde den indstilling derovre.
Jeg syntes det er en glimrende artikel, men hvad vil du med denne 2-år-gamle artikel OP?
“Aldrig har det været mindre farligt at være barn – færre trafikuheld, færre børnelokkere, færre drukneulykker – og alligevel har vi kollektivt besluttet at være mere nervøse og kontrollerende.”
*Indsæt billede af et fly med skudhuller overalt pånær motorer og haleror
Helt enig i hvad der bliver skrevet, men det er også vigtigt at forstå hvad der er årsagen til dette problem. Der er simpelthen ikke ligeså meget energi til børn i dag som der har været historisk, mor og far arbejder begge, far er ikke gået ned i tid og mor arbejder samme tid som far gør så alt for ofte er energien og tiden simpelthen brugt når det kommer til at se til børnene.
Det kan måske virke paradoksalt når argumentet i artiklen er at forældre skal være mere hippie, hands off med deres børn der lyder som om det kræver både mindre energi og tid, men jeg vil vove at påstå at det er lige præcis det omvendte. Når man lader sine børn lege vildere risikere de og slå sig og det betyder at der skal være nogen til at gribe dem når det sker. Det kræver at man har energi og tid til at være der for dem. Den tid og energi har de færreste hvilket betyder at i stedet for at hjælpe børn når der er noget der er svært, så undgår folk den svære situation fuldstændigt, ved konstant at gå og være klar til at gribe dem ved tegn på den mindste modgang, hvilket fører til at børn misser en masse chancer for at lære deres grænser og få kompetencer til at tackle svære situationer i fremtiden.
Det er simpelthen nødvendigt at revurdere hvordan vi skal bruge vores tid og energi. Hvis man skal se på det fuldstændigt kynisk rent økonomisk så vil det betyde at vi vil producere mindre hvis vi investerer mere i vores børn. Men det er altså også en super dårlig forretning at vi ikke laver robuste fremtids parrate børn som der bakser med diagnoser, lavt selvværd osv.
Selv hvis det ikke var en god forretning at lave robuste børn der er klar til fremtiden ville jeg stadig være af den mening at det er det værd, men da det er en dårlig forretning både etisk og økonomisk er det en fuldstændig no-brainer for mig.
Det er rigtigt, men omvendt var mine forældre pisse ligeglade med, hvad jeg lavede. Når jeg var hjemme hos en ven, stod vi i stedet inde i byen på en club og teede os. Kunne godt have tænkt mig, at der var nogle, der kiggede op fra avisen eller bare bekymrede sig lidt.
Alt behøver ikke være learning by doing men en blid hånd i ryggen og et “du kan godt”, det kommer man langt med.
På den ene side får man konstant fortalt at forældre er overbeskyttende for deres børn, og altid vil være sammen med dem på sidelinjen og hjælpe samt følge dem i overdreven grad.
På den anden side hører jeg ofte fortællingen om at forældre ikke giver deres børn opmærksomhed, og bare sidder med hovedet i telefonen og forventer at samfundet opdrager vores børn.
Fedt indslag. Jeg kan godt lide idéen med at alle forældre med fornavne fra A-N skal drikke fadøl mens de andre passer og så bytter vi om 30 minutter så dem med O-Å også får en tur.
Jeg er altid klar til kritik af forældre, men det bræk der med at sammenligne gymnasieelever der skal købe billet til en fodboldkamp, med noget som helst forældre gør, er godt nok sindsygt. Altså så vil jeg næsten genlæse indlægget om Aula-dating.
> Aldrig har det været mindre farligt at være barn – færre trafikuheld, færre børnelokkere, færre drukneulykker – og alligevel har vi kollektivt besluttet at være mere nervøse og kontrollerende.
Altså, jeg forstår ikke hvorfor vi skal have lyskryds over det hele!? Bilerne kører jo alligevel aldrig ind i hinanden i lyskryds!! Kan vi ikke bare fjerne trafik signalerne, så behøver folk ikke vente for rødt og kan komme hurtigere frem!