Every ninth student leaves primary school without passing both Danish and mathematics
https://www.ae.dk/analyse/2026-05-hver-niende-elev-gaar-ud-af-folkeskolen-uden-at-bestaa-baade-dansk-og-matematik-og-blandt-de-fattigste-er-det-langt-flere
Posted by AageBrodtgaard
12 Comments
Sindssygt, vi får en recession i møde
Det passer vel meget godt med de ca. 10% inklusions elever, som nu skal tæskes igennem en almindelig eksamen.
Jeg er lærer på en skole for elever med skolevægring, og de kunne sagtens bestå og få høje karakterer, hvis jeg måtte gøre noget andet end at max presse dem i 20 min. med en fremmede. Eller bede dem sidde i 4 timer og være helt stille og koncentrere sig.
>Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.
Jeg synes den observation, passer dårligt med ideen om, at vi har lavet en skole som er nærmest drenge-fjendtlig. Jeg synes den passer fint med, at piger i forhold til skolen skulle være blevet hårdere ramt af pandemien/pandemihåndteringen end drenge blev.
>Blandt elever, der er vokset op i de ti procent fattigste familier (inden for elevens egen årgang), har 28 pct. ikke bestået både dansk og matematik i 9. klasse. Blandt elever i de ti procent rigeste familier er det kun 2,8 pct., der ikke har bestået de to prøvefag i 2025. Det er altså ti gange så mange elever, der ikke har bestået dansk og matematik blandt elever, der er vokset op i de fattigste familier, sammenlignet med de rigeste familier.
Det undrer mig til stadighed, at vi ikke som samfund er i stand til at sige at vi vil betale boksen for at uddannede pædagoger og lærere, tager til Lolland (og lign) for at arbejede, med henblik på at hjælpe børn af de fattigste bedre i gang med livet.
Syg konklusion. Vores folkeskole er så ringe, at børn kan gå der i 10 år uden at kunne bestå en simpel matematikprøve. Det er da pinligt. Måske 25 år med effektiviseringer ikke var den bedste ide for Danmark.
Tallene i analysen viser, at vi så stødt faldende procent af de der ikke består i årene fra 2012-2021 hvorefter tallene stiger markant og nu er tilbage til 2012 niveau.
Jeg studser over, at man i 2022 og 2023 efter lockdown ser massive stigninger i tallene, som ikke ligner den normale tendens.
Nogen der kender noget til områder der kan byde ind med hvorfor?
Det virker som om at argumentet med sociale forskelle ikke helt holder vand, hvis man tager i betragtning, at vi taler om en voldsom stigning på få år. Mekanismer som resultat af ulighed tager typisk mere end 2-3 år at slå igennem og slår ikke igennem så pludseligt.
Har man ikke samtidigt sænket kravene til at bestå?
Wauw, hvis du putter 100% af alle mennesker i hele landet igennem en test, så vil de normalfordeles og ca 10-15% ryger i bunden, whowouldaknown
Det ville være langt mere bekymrende hvis 0% dumpede
Lærer her: jeg tror det handler om trivsel. Hvis en elev ikke kommer i skole pga. f. Eks angst eller lign. Så anbefaler vi dem at møde op og gå igen uden at sige eller gøre noget af to årsager.
1) Det kan være god øvelse bare at gå ind i et eksamenslokale og se/mærke det.
2) Du står bedre bagefter med en dumpet 9. Klasse end du gør hvis den ikke er gennemført.
Prøverne er forholdsvis kompliceret opbygget, dvs. hvis du godt kan læse, stave, regne er det ikke altid nok. I dansk skal du strukturere tiden og metakommunikere, analysere og fortolke. En elev med autisme kan måske godt læse, stave, regne og analysere, men dumper fordi de tror de skal diskutere med et debatindlæg og ikke analysere det.
Når undersøgelsen måler “andele” skal man være meget opmærksom på, om den mængde af elever, der måles på, har ændret sig.
Jeg formoder, at der i perioden er kommet en højere andel af elever med særlige behov i folkeskolen, og at der samtidigt er flere elever på ikke-folkeskoler.
Begge dele kan give denne effekt uden det nødvendigvis siger noget om kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.
Det er ikke fordi jeg ønsker at argumentere imod, at folkeskolen har politisk skabte problemer – særligt siden lærerlockouten og hele inklusionsstrategien. Men undersøgelsen bør suppleres med udviklingen hos alle skoleelever – herunder elever udenfor folkeskolen og elever som helt eller delvist ikke går til eksamen efter 9.
Det er da et kæmpe nederlag for skole og forældre. En skole der ikke kan levere varen og forældre der ikke støtter op om læring og fælkesskab
Blot en observation:
Vil man ikke altid se sådan en normalfordeling når man kikker på karakterer? Karaktersystemet er vel netop designet til, at de dårligste 1/7 får bundkarakter imens de bedste 1/7 får topkarakter?
Mon ikke man glemmer at tage med i beregningerne at der er et antal af børn/unge som lider af ordblindhed og det samme for regning/matematik ?
Og hvis det er tilfældet, så har det ikke noget med at man skal presse de unge – man er nød til at finde andre veje at hjælpe dem.
Jeg fandt først ud af at jeg er totalt uforstående overfor mattematik på andet år af gymnasiet, og da jeg var i starten af 30erne fandt jeg ud af at grunden til at jeg ikke kan høre ord når jeg staver er at jeg er delvis ordblind.
Men det er så mange år siden at, dengang var man dum hvis man ikke kunne grammatik og hvis man ikke ikke kunne stave så var man endnu dummere.