There is something in the air at Enhedslisten. And it smells a bit of love for Lars Løkke

Og personligt vil jeg sige, at Pelle Dragsted er noget så sjældent som en fornuftsperson. Jeg er ret langt fra EL, men jeg er sikker på at hele centrum-venstre kan få lagt nogle aftaler der kommer til en give en solid regering. Det er godt for Danmark.

LAs Birk Olesen var i dag ude med et opslag om at Lars Løkke nu er sammen med terrorstøtter og kommunister. Jeg mener ikke at Ole Birk Olesen er den der taler fornuft der.

Som Enhedslisten vælger er jeg enig. Og jeg mener bestemt at højrefløjen har siddet på deres hænder af ren arrogance og uvillighed til at tænke bare lidt kreativt. Men fint de har nu tabt alt mulighed for inflydelse, og må se om vælgerne belønner dem for det.

Vi får stadig en reform drevet økonomisk politik, men at kompromiset må være et øget fokus på at uligheden ikke skal eksplodere.

Hvis lykkes tanker om en merskat af den ene eller anden art på boligmarkedet sker ville jeg være fint tilfreds. Jeg så gerne det var grundskylden der blev rørt ved og at man ikke redder nuværende ejere, men fred være med det.

Det grønne område kommer nu til at ske. Uden at djævelens advokat skal forhandle med.

Blå blok er ved at få en kollektiv nedsmeltningen over, at ‘nu skal EL hovedbestyrelse bestemme alt’.

Men ærligt talt, hellere Pelle D, end Morten M og Lars B.

Det er lidt søgt at ligefrem kalde det “kærlighed til Lars Løkke.”

Det handler nok mere om, at vi er slået ind på en kurs der handler om, lige nu, at forsøge at holde “reformflertallet” fra magten. Om det så kan lade sig gøre når man samtidigt er nødt til at samarbejde med Lars Løkke Rasmussen har jeg, som medlem af Enhedslisten, mine tvivl om. Jeg mener dog også, at hvis vores forhandlere mener der er noget fornuftigt at komme efter i forhandlingerne, må der være noget om det.

I høj grad tror jeg at det her handler, netop som de citerer en kammerat for, at vi skulle være blevet glade for Lars Løkke Rasmussen, men mere om, at man i en tid hvor demokratiet er enormt presset af en markant højredrejning, genfinder de gamle folkefrontstaktikker, bare for at holde de allermest fascistoide kræfter fra indflydelse. Det kunne også høres i Pelle Dragsteds årsmødetale fra i år, men i højere grad sidste år, hvor der ikke manglede referencer til de historiske folkefronte, særligt den spanske.

Jeg tænker også at det er værd at bide mærke i Lars Løkke Rasmussens egne udtalelser, bl.a. at han hellere vil være afhængig af Enhedslistens mandater, end af DF’s. Forståeligt nok. Men der er ikke megen fælles fodslag at finde, og jeg er spændt på at se, hvor lang tid regeringen holder.

Jeg forudser også, at uanset hvordan regeringen er skruet sammen, går der ikke længe, før der begynder at komme såkaldt “reformpolitik” på bordet, som kan laves med Venstre og Konservative … Og der håber jeg at vi reagerer i Enhedslisten.

Forstår ikke helt koblingen, at sund fornuft skulle være lig med kærlighed til Lars Løkke, men gudskelov for at den yderste venstrefløj har fået en pragmatisk leder, der kan være med til at trække landet i den rigtige retning – det har højrefløjen heldigvis ikke 😁

Blå blok er ren børnehave, og man må håbe at et parti som de konservative vil komme ud på den anden side af sommerferien og være en saglig kritisk men pragmatisk opposition der vil indgå i brede forlig. V og LA er tilsyneladende gået fuldt populistiske.

Enig. Politisk ligger jeg langt fra Dragsted, men han er saglig og har en imponerende forståelse for sine modstanderes teoretiske og ideologiske fundament – nogle gange endda større end deres egen.