The proportion of immigrants and descendants in Denmark rose from 7.1% in the year 2000 to 16.8% in 2026 and continues to rise rapidly. Is this development something that could potentially change our society in the future?

Verdenen er mere global idag, end den var i 2000, ja. Kan ikke se hvordan det er overraskende.

Jada. Ændring af den kulturelle demografi for et samfund ændrer også samfundet med tiden.

Jeg er en af de indvandrere. Jeg ændrer ikke på den danske kultur eller samfund, jeg prøver både at være integreret i det danske samfund og kultur, men jeg stadig beholder lidt af min øst europæisk kultur (hvilket er svært, da jeg er primært sammen med dansker og andre internationaler).

Min kæreste er fra Slovakiet, min kusines mand er fra Argentina, og hvis min lillebror får børn med en der er født uden for Danmark, så vil hans børn stå som efterkommere (da han er født i Norge). Bare for at sige at bare i min familie er vi en stor andel af indvandrere, og måske efterkommere en dag.

Vi rejser væsentligt mere end i 1986, og er væsentligt mere integreret i EU. Derudover er det blevet så absurd svært at få statsborgerskab, så det er jo en ret naturlig udvikling.

Selvfølgelig kommer det til at ændre på vores samfund, men nok ikke i højere grad end internettet, sociale medier, beskærelser af folkeskolen, faldet i tilslutningen til foreningslivet, eller AI.

Én del af “limen” der holder Danmark sammen er vores tillid. Vi har målbart mere tillid til hinanden, staten, myndighederne generelt, end man har i resten af verden. Hvis den tillid falder til et niveau som man ser det i f.eks. USA, så vil det blive svært at have et Danmark som vi har det nu.

Tilliden til at skatterne bliver brugt fornuftigt. Tilliden til at man opfører sig ordentligt, at man hjælper hinanden hvor man kan.

Vi ser allerede hvordan politikerne har ændret straffeloven på baggrund af et fåtal sager. Visitationszoner hvor almindelige rettigheder suspenderes så politiet kan bekæmpe ekstreme kriminelle tilfælde. Minimumsstraffe så bestemte grupperinger kan komme ind og sidde lidt længere for eksempelvis organiseret bandekriminalitet.
Det er en glidebane imod et andet Danmark som måske er kommet til dels af indvandringens/globaliseringens effekt og befolkningssammensætningen.

Man kan ikke isolere sig ud af virkeligheden. Danmark er et åbent samfund og det har vi været i årtier. Men man kan vælge hvorfra man inviterer. Man kan hente lidt her, og lidt der. Ikke for mange fra ét land og ikke for mange fra én bestemt kultur ad gangen. Man kan også stille krav, og det har både højre og venstrefløjen været for dårlige til at sætte i gang. Venstrefløjen snakker om rettigheder imens højrefløjen kigger på økonomien i indvandringen. Begge glemmer eller overser hvor meget arbejde der kan være i at vride gamle vaner ud af de nyankomne og, begge glemmer at det kræver tid og indsats at gennemføre en succesfuld integration.

Selvfølgelig har det haft indflydelse på kulturen. Yahya Hassan bliver næsten citeret dagligt herinde.

Ja, selvfølgelig ændrer det vores samfund nu og i fremtiden. Spørgsmålet er, hvor det ændrer tl den gode side og hvor det er en negativ ændring – og balancen

Det er umuligt at tale om dette uden at se på kvaliteten af de indvandrere som vi får. Der er nogle nationaliteter som ret konsistent viser sig at være et bidrag til landet og som bliver hvad de fleste intuitivt ville mene er danske i løbet af en eller to generationer. Det ville være rigtig smart at sige ja tak til flere af dem. Og så er der grupper som ikke bliver integrerede og som danner et parallelt klan samfund. De findes i alle vesteuropæiske lande og vil uden regulering simpelthen fragmentere samfundet så det ikke kan fungere som det gør i dag.

Hvordan definerer man “efterkommere”? … bare af ren interesse.
Hvis mine sønner har en mor der er indvandrer, er de så efterkommere? Og mit barnebarn?

Vi kommer til at blive langt mere opdelte fremover. Vi har store parallelsamfund idag, og det kommer kun til at blive mere udtalt fremover. Vi har allerede idag indvandrerpolitikere, hvis valgkampsskilte dominerer ved vejene til moskeen, fx. Vi kommer til at opleve blokstemmer jf etnicitet i stedet for politiske skillelinjer.

Vi kommer til at få et langt mere udtalt system med at dem man ansætter, er nogen man kender. I US, Canada, UK er det et meget udtalt problem med somaliere og nyligt indvandrede indere. Der skal drastiske værktøjer til, hvis ikke det også skal ske hos os.

Vi har allerede idag voldsom udnyttelse af vores velfærdsstat. Ikke kun almindeligt nasseri og igleri, men også grovere og mere kyniske forhold som fx virkeligt dårlig behandling af etniske danskere, når de er på opholdssteder; eller fx med skøre segregeringsregler om at man ikke må servere bacon til sig selv og lignende. Det kommer kun til at blive mere udtalt, hvis ikke man bruger mange ressourcer på at bekæmpe det.

Det kommer til at betyde, at vi mister vores velfærdsstat.
Personligt gider jeg fx ikke betale skat til nasseri. Jeg har med årene i forvejen udviklet mig fra meget rød og omsorgsfuld overfor alle “svage” til at være mere kynisk, at det kun er dem, der har reelt behov, der skal kærligt hjælpes, mens mange har bedre hjælp af et kærligt los i røven. Med fx hele segmentet af kioskejere, pizzariaer, frisører osv, hvor store dele af arbejdsstyrken lever af rent samfundsnasseri, in mente, så bliver det bare op ad bakke at blive ved med at bevare illusionen om, at det vi betaler til er støtte af de svageste.

Craycray islamisme er en ting, og mange har det svært med at forlade islam. Der er et helt spektrum af i hvor høj grad man føler man skal hade på vestlige værdier, men den grundlæggende tillid til at alle vil dig det godt, den er ikke længere til stede. Der ER folk i byen, der hader dig og den måde du lever på, alene fordi du er en anden religion (eller ingen) end de er. De bor imellem os.

Hvis man tage Radikale venstre på ordet:

Så er Alle Danskere, også dem der ikke kan et ord på Dansk.

Etniske danskere og kultural danskere har ikke en identitet – og de må hvert fald ikke vælge fra og til.

Det er faktisk hadefuldt at mene, at man har ret til Danmark. Det er hadefuldt at mene, at man har en dansk arv man vil beskytte. Det er ikke hadefuldt at mene, at der ikke er plads til Danskere i Danmark. At mene danskere skal være tolerante og pakke deres værdier og kultur sammen til gavn for andre.

Det handler jo om næste kærlighed og medmenneskelighed ikke?

Så jeg ville jo mene at det allerede har en effekt på vores politik.

Altså den udvikling lover ikke noget godt… husk at dem der har en forælder dansker er også danskere, så reelt tal er nok omkring 25-30%, og trend er eksponentiel. Omkring 2050 vil jeg sige bliver flertal i Danmark ikke dansk.

Potentielt ? Det sker allerede makker

Hej, som invandrere med et dansk pas og dansk familie, syntes jeg problemet ligger hos danskere selv.

Da danske politikere fjernede den Store Bededag, fjernede de også historiken, kulturen, maden og vaner man forbinder med den Store Bededag.

Når jeg snakker med Boomers generationen om de mange traditioner som forsvandt i deres generation, svaret er altid: jeg kunne ikke lide maden, traditionerne er kun for børn, det var for kedeligt osv. De fleste danskere kender ikke gamledags påske- og juletraditioner.

Danskere har også taget meget af andre folks kultur til sig, mest amerikansk og italiansk. Der er ikke særlig mange som kan lide klassisk dansk mad, men der er utrolig mange som kan lide italiansk mad. Fastelavn? Ja, den er død nu. Alle er lige glade med Fastelavn. Vi har ikke haft nogen børn på besøg til Fastelavn i årevis, men Halloween? Vejene er fuldt med mennesker til Halloween og både børn og voksne klader sig ud.

Og så syntes jeg at det er komisk hvor mange fiskehaderer der er i Danmark nå vi har så meget hav. Og endnu mere komisk at folk spiser mere elle mindre kun 2 slags fisk.

“The good old safety net” som danskere var meget stolt af er også blivet mindre, alt fra at man ikke kan få kontanthjælp hvis de er gift, uddannelsesluft, lav SU osv.

Folkeskoler gøre deres bedste at lære børnene om de gamle traditioner, men de voksne er dem som bestemmer hvordan hverdagen skal se ud.

Tallet er i virkeligheden større, da mange tælles med som danskere hvis en af forældrene er dansk statsborger. De kan stadig leve deres liv i parallelsamfund, men er i statistik hverken indvandrer eller efterkommer.