A new class storms forward: the inheritance of the inheritance – where wealth comes from mother and father
https://www.zetland.dk/historie/sJa9aQ6D-a8dQKjjz-93b6b?utm_source=facebook&utm_medium=FOTO&fbclid=IwY2xjawM90nBleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBHOFpXWEhjQ3FVSFFTY2lkAR5D6c0xJ6FPmeZnyiXK-YmHgaBcM2-pkQ4ByCwY58KJlNYt81a26d_SN6LCrg_aem_L5iArLilkfCEBsHiAW75zw
Posted by Flashy_Author_9620
39 Comments
Klassen er ikke ny
Er det ikke bare en form for feudalisme?
EDIT: Jeg tager fejl. Jeg burde læse artiklen grundigere, den nævner selv et rammende ord, Arvekrati.
Som der ganske fint beskrives i artiklen (eller podcasten, som du også kan høre) så begynder vi nu at se problemer, der ikke er set i århundreder. At ens arv begynder at blive mere væsentlig for ens videre økonomiske liv end hvad man formår at tjene på lønarbejde udhuler alt det gode, som kapitalismen medbringer af lyst til at arbejde hårdt og troen på, at flid belønnes.
Nu skal du være født i det rette postnummer og bingo, så er mor og far gode for et millionbeløb som du kan arve, velkommen til boligmarkedet og yderligere strukturel rigdom.
Og med tanke på “The Monopoly Eksperiment”, så er det virkeligt ufedt:
[https://luhrenloup.substack.com/p/the-monopoly-experiment](https://luhrenloup.substack.com/p/the-monopoly-experiment)
Sænk skatten på arbejde, hæv skatten ved salg af bolig.
De to tiltag ville gøre meget i danmark for at gøre det mere attraktivt at tjene sine penge på at gå på arbejde og knap så meget tjene dem som passiv indkomst ved at sidde i sin ejerbolig, hvis fortjeneste efterfølgende går i arv til børnene ved skattefrit hussalg.
Det er jo som sådan ikke en ny mekanisme.
Adelsvæsenet bygger/byggede på det – såmænd slet ikke nyt.
Hvor fanden tror de udtrykket “gamle penge” kommer fra?
Vi, konen og jeg, fik lidt arvforskud. Det investerede vi og fik det til at rulle. I dag har vi tjent mere på bolig end på at arbejde, på trods af at vi begge er højt uddannet og får gode lønninger.
Det er ikke helt fair.
Står selv til at arve en tredjedel af en lejekontrakt. De gamle inkassere lige nu 2,8 mio årligt, reguleret for inflation. Er jeg født med en guldske i røven? Måske. Men jeg har ikke modtaget penge fra mine forældre siden jeg fik børneopsparingen udbetalt som 18årig, et pænt beløb på cirka 75.000.
Jeg håber mine forældre bliver 110 år, og jeg nærmest aldrig kommer til at se de penge. Jeg kan dog ikke løbe fra, at jeg er da glad for at min pensionist tilværelse er sikret.
Det er mere end hundrede år siden at det meste af Europa blev enige om at arvelig politisk magt var en dårlig idé. Gad vide hvor lang tid der går før det går op for os at arvelig økonomisk magt også er en dårlig idé?
Stik imod hvad nogle har formået at gøre til sandhed er arveskat ikke uretfærdig. Den er faktisk noget af det mest retfærdige der findes. Beskat døde mennesker. De har ikke brug for pengene. Deres arvinger har ikke rørt en finger for dem, så hvad er deres moralske krav på dem?
Ærgerligt at det er kommet dertil at man skal have rige forældre for at kunne opnå ting som tidligere var mere tilgængelige. Eksempelvis at købe hus. Der er nogle ting i samfundet eller i vores verden som har ændret sig. Men jeg ville ønske at alle havde gode muligheder for at opnå økonomisk velstand eller købe bolig. Løsningen fra min synsvinkel ikke at tage arven fra middelklassen. Så ingen længere har nogen muligheder for boligkøb og så videre. Personligt ville jeg på mindsteløn være så dårligt stillet uden den arv jeg satte i bolig, at jeg ville have været nødt til at flytte til Lolland og blive arbejdsløs.
Jeg ville i hvert fald ønske at der blev kigget hele vejen rundt og set på mekanismerne i samfundet/økonomien, idet jeg ikke ser dem som arver under en million som en del af et støre problem.
Den må være skrevet af AI for sikke da et makværk…. Det har alle dage været sådan at arv betød noget, adelen arvede deres formuer, deres titler, deres godser, der har altid været rige og fattige, der har altid været arv, økonomisk såvel som social arv.
Arv for den alm middelklasse er en dramatisk anderledes ting en arv for overklassen, det springer artiklen let hen over, det er kæmpe forskel på at arve generationsrigdom og så på at arve et par millioner fra et alm hus.
For det første arver man typisk sent i livet, som artiklen dog beskriver så lever vi længere, det den ikke beskriver er at det betyder også at vi er ældre når vores forældre dør, typisk vil man være i 50erne når ens forældre dør, på det tidspunkt skulle man meget gerne have etableret sit eget liv, fået sine egne børn, skabt sin egen karriere og købt sit eget hus, så økonomisk arv er der ingen hjælp, det er måske en forsødet alderdom.
Typisk vil den gennemsnitlige arv for middelklassen ligge i størrelsen 400.000 kroner, da der er flere børn der skal dele, statskassen tager sin del, Advokater osv og det er da sikkert dejligt men det er ikke livsændrende, selv hvis den var det dobbelte eller endnu så ville det ikke gøre en forskel.
Artiklen får lige blandet Elon Musk og Cleopatra ind i det, jo jo men skal vi nu ikke lige…. Altså de super rige, de har altid været der, de har skabt formuer som er vanvittige og deres børn er iøvrigt som regel nogle fuckups som aldrig har måttet yde noget selv, men det er ikke det typiske billede, det skaber ikke et nyt samfund af rige og fattige. Artiklen formår ikke at dele skidt fra snot.
Det nye er at familier som ikke har gjort andet end at blive boende, bliver utroligt rige fordi de tilfældigvis boede i en af de rigtige kommuner. I virkeligheden er det nye at vi andre skal acceptere at familier som intet har gjort, bliver begavet med ufattelig rigdom. – I gamle dage var der i det mindste en god forklaring på, hvorfor nogle familier havde mere end andre.
>En anden løsning kunne være at ændre boligmarkedet. Vi kunne bygge en masse boliger i de store byer, så det bliver lettere at købe en og flytte dertil, hvilket vil gøre økonomien mere dynamisk og måske boligerne billigere. Det vil også kunne få en effekt og gøre arv mindre vigtig. Problemet er, at det heller ikke er let lige at ændre boligmarkedet – vil man bygge en masse højhuse og rydde nogle store villaer, der fylder lidt for meget, i de største byer? Den er også svær.
Det er ikke svært. Det er en simpel løsning, som vil hjælpe en smule på en hel del problemer.
Hvis bare lokalplanerne for de her villaer ændres til at tillade højhuse, vil der sikkert være en del villa-ejere, som ville takke ja til de købstilbud, der ville komme.
Det spændende er jo ikke fænomenet som altid har eksisteret – det er at det er nogle nye (og flere) typer der har formue ..
Mine onkel og tante var sygeplejerske og tømrer – købte hus og sommerhus det rigtige sted i 80’erne – scorede 20+ mio – de penge blev givet videre til deres børn der købte i 00’erne – og nu deres børn sidder i forældrekøb på Frb
Sikke dog en rædsom misundelse der ligger bag den artikel. En gang i mellem er der nogle der slider sig til en succes – Hvorfor skulle der da være noget i vejen for at bruge de midler der følger med (og som der ER betalt skat af) til at gøre noget godt for sine nærmeste ? Det modsatte havde sgu da været mere unaturligt !!
Misundelige mennesker er virkelige rædsomme
(Fra en hvis forældre begge er døde og som kun arvede nogle få pebernødder).
Synes det er en kæmpe svaghed, at artiklen ikke giver specifikke tal for hvor (faktisk hvor lidt) folk arver i gennemsnit, eller for, hvor meget (hvis det er meget), de kan regne med at arve på sigt. Artiklen tager heller ikke højde for, at alle danskere i arbejde i disse år opbygger meget store pensionsformuer pga arbejdsmarkedspensionerne.
Bortset fra det, er det helt centrale efter min opfattelse ikke, hvordan vi får folk til at arve mindre – hvilket er næsten umuligt i praksis, men hvordan vi får flere til at arve mere fremadrettet, fx ved at gøre alle danskere til boligejere.
“Ny klasse”??? A hvad ???
Det har jo virket sådan i flere generation.
Og de unge stemmer på LA.
Der er noget de ikke har forstået – endnu.
For mig at se er der kun én løsning på uligheds problemerne i denne verden : Limitarianisme
Stadig “fri” kapitalisme (vi har ikke set denne nogen steder endnu..) med med en øvre grænse for galskaben.
Limitarianisme: idéen om, at der bør være en **øvre grænse** for hvor meget formue/indkomst én person må have.
Formålet er at sikre alles basale behov og forhindre politisk dominans, magtkoncentration og skadelig ulighed.
Tillader ulighed, men siger “nok er nok” — modsat egalitarisme kræver den ikke total lighed.
Typiske værktøjer: hårdt progressiv skat, formueskat, arve-/gavelofter, maks-løn (fx X gange medianløn).
Der kan stadig være MASSE af gulerod ved at sætte niveauet højt nok til at der stadig kunne findes milliardære.
Jeg så helst grænsen for rigdom på enkelt personer og selskaber styret af få mennesker lå på samlet 100-200 millioner DKK. Det burde være nok til selv de største psykopat egoister der kan smadre folk til at performe for dem så de kan opnå det man ikke kan opnå på andre måder.
Altså bare genindfører: “det sgu for meget!”
#limitarianism
Artiklel:
[https://www.theguardian.com/books/2024/jan/21/limitarianism-the-case-against-extreme-wealth-ingrid-robeyns-extract](https://www.theguardian.com/books/2024/jan/21/limitarianism-the-case-against-extreme-wealth-ingrid-robeyns-extract)
Lidt YT:
[https://www.youtube.com/watch?v=etNFYGahvLA](https://www.youtube.com/watch?v=etNFYGahvLA)
Bogen:
[https://www.goodreads.com/book/show/141310682-limitarianism](https://www.goodreads.com/book/show/141310682-limitarianism)
“Arvekratiet”… Det er fandme snart som at læse en Pixi bog, det hedder jo i forvejen et aristokrati.
*Griner i kongefamilie*
Tale as old as time.
At eje jord har historisk altid været bedste adgang til rigdom. Da det er et faktum for at drive økonomisk aktivitet skal man have et sted at drive den fra (jord).
Udover det har jord den egenskab at blive mere eller mindre værd alt efter hvad andre laver i nærheden af jorden. Fx. En ny metrostation (mere værd) eller udvide en motorvej (mindre værd).
Og til sidst er det den eneste ressource som vi ikke kan lave mere af. Der er kun et begrænset areal af Danmark.
Vi har faktisk i Danmark et redskab som skulle kunne dæmpe den her spekulation/pyramide spil som vi ser i hovedstadsområdet – grundskyld eller land value tax på engelsk. Men vi har afstumpet den god og grundigt.
Mit forslag til at rette udviklingen ind vil være:
1. Indfør en national grundskyld oven i den kommunale. Derved kan de rige kommuner ikke lefle alt for meget for deres borger med lav grundskyld.
2. Hæv bundfradraget – gør det mere attraktivt at arbejde. Når det er bundfradraget der hæves løfter det alle med en reel indkomst.
Her kunne den ekstra skat fra den nationale grundskyld fx bruges.
3. Beskat profit af boligsalg. Altså hver kroner værdien af bolig er steget med siden den blev købt skal beskattes hårdt. Derved straffer man ikke folk der lige har købt og hvis de bliver nød til at flytte kort efter ville de stadig kunne købe for et lignede beløb.
For at holde lidt i princippet om at boligen ikke skal beskattes to gange ( grundskyld og boligsalg) kunne der indføres at skatten gradvist blev mindre jo længere man har siddet i boligen. Fx. Hvert år man sad i boligen blev beskatningen af profitten sænket med 10% point.
Dermed bliver det mindre attraktivt at spekulere men for almene mennesker som nok ville sidde længe i boligen og måske faktisk tilføje værdi til boligen/området kunne få noget ud af deres indsats.
Jeg tror det er mindre problematisk end det bliver fremstillet som.
Jeg har selv arvet et 2-cifret millionbeløb. Men helt ærligt, det føles ikke som særlig meget. Jeg har betalt huset og en sjat SU-gæld ud, købt et omvendt forældrekøb til min mor, pumpet mine investeringer etc, men det er fx ikke noget, der har ændret vores arbejdssituation synderligt. Vi går stadig på vores (glimrende lønnede) fuldstidsjob og vores børn går i folkeskole.
Pengene sidder lidt løsere på mig og vi har været på lidt mere ferie, men jeg tror altså virkelig ikke man skal frygte at folk så ikke gider at arbejde fordi man arver. Tværtimod. Arven føles bare som en sikkerhed i banken, men ikke penge man skal bruge. De skal avle og gå videre til børnene så de en dag kan have den samme tryghed i at der er penge på kistebunden.
Så man fortsætter sit liv, nu bare med mere tryghed.
Det er et vigtigt problem at italesætte, men jeg synes at artiklen gør det dårligt.
Der er ingen tal der underbygger overskriften om at det “stormer frem”. Der bliver refereret til nogle unavngivne studier, mest udenlandske. Der er altså intet i den som overbeviser mig om at der er et stigende problem i DK som der skal gøres noget ved.
Rigtig kapitalisme er for mig at der bliver ydet en ydelse man betaler for. Jo flere mellemmænd (og noget skal der være) – jo mindre kapitalistisk bliver det.
Jeg er nu mindst lige så bekymret/forundret over de ultra-rige og kapitalfondene, som forhindrer vores børn og unge i at få råd til egen bolig en dag.
Kapitalisme er bare feudalisme med flere skridt.
Og nu er der også nogle som vil fjerne arveafgiften. De riges børn er rige nok allerede.
Piketty viser at det er en gammel tendens
Min forældre er helt almindelig middelklasse, socialrådgiver og kommunal akademiker. Uden deres penge havde jeg enten været stærkt forgældet eller hjemløs og gået sulten flere gange da jeg var ung. Kender flere der ikke er så heldige
Eller som det hed, feudalismen
Folk arver deres placering i samfundet, men det er ‘så hårdt’ for dem… Også i dag
… ‘si’r de selv’ og stemmer på ‘skab din egen værdi partier’ uden nogensinde at have skabt mere værdi end en hvilket somhelst andet menneske k samfundet
Man skal ikke kunne arve rigdom bygget på ryggen af andre mennesker. Færdig slut.
Jeg havde ikke engang en børne opsparing med på lommen da jeg flyttede hjemmefra 🤣
Det er jo det som er hele pointen med generationskontrakten. Man arbejder og giver videre til sine børn, de laver samme process, børnebørnene laver samme process osv. osv. Det er sådan man går fra fattigdom og over til generationel velstand.
Problemet er dog, at siden 70’erne har forældrene haft andre prioriteter, istedet for at fortsætte stafetten som har hevet millioner af danskere ud af fattigdom, så har skulle ud og selvrealisere dem selv istedet for at skabe en bedre verden for dem som kommer efter.
Der er sågar gamle tosser der testementerer hele deres familiære arvesølv til organisationer istedet for deres egen familie.
For første gange i verdenshistorien, så har vi en generation med dårligere levevilkår end generationen før dem havde.
Hvornår har det ikke været sådan? Men hvordan gør man noget ved fænomenet uden at det skal være en eller anden absurd autoritær handling, som at beskatte hele lortet væk?
Og hvad så.