Share.

11 Comments

  1. Hot-Spray-3762 on

    Man kunne også vende den om, og sende bybørnene i busser til landsbyerne, i stedet for det altid skal være børnene fra landsbyerne, der skal med bussen.

    Ofte kræver lukning af landsbyskolen vel en ny- eller til-bygning i byen. 

  2. >Man kan sagtens organisere en stor skole, så man som barn og forældre oplever den del af skolen, man selv bruger, som værende lille og tryg, siger Henrik Jensen.

    Ja, og man kan sagtens organisere en stor skole så den bliver fuldstændig kaotisk og hvor det bliver laveste fællesnævner der sætter standarden. Det har rigtig meget at gøre med kompetence og evner til skoleledelsen, og jeg må desværre indrømme at for mit vedkommende, så har jeg ikke meget tiltro til dette. Det er måske egoistisk, men mine børn skal ikke være forsøgskaniner i myndighedernes sociale projekt med årtiers forringelse af Folkeskolen.

    Jeg køber heller ikke præmissen om at småskolerne nødvendigvis er så meget dyrere. Jeg sider selv i skolebestyrelsen for en lille privat landsbyskole med ca. 130 elever. Vi har en solid økonomi og ingen gæld. Selv hvis elevtallet skulle falde med 15-20%, er vi stadigvæk i en situation hvor budgettet går i balance, uden at måtte fyre medarbejdere.

    Vi modtager præcis det samme statstilskud pr. elev, som det kommunens folkeskoler modtager. Samtidig koster det kommunen ca. 35.000kr. mindre pr. år at eleven går hos os, end hvis de skulle gå i den store folkeskole i den lokale provinsby. Dette er vel og mærke i en kommune hvor alle de små folkeskoler er nedlagt, så man har allerede høstet gevinsten ved centralisering. Havde vi lukket skolen og sendt alle eleverne i folkeskolen, havde det med andre ord kostet kommunen tæt på 5 millioner om året, på toppen af det eleverne allerede koster kommunen. Jeg nægter at tro på at dette havde været en netto gevinst for folkeskolen.

  3. Skal vi have 800 små byer, der ikke kan og ofte ikke engang vil klare sig selv? Hilsen en der er vokset op i sådan en by.

    Ikke at alle skal bo i Aalborg, Århus, København og lignende. Men tænker mange af de helt små landsbyer, ikke er økonomisk realistiske længere. Jeg mindes også hvor meget modstand der var på nogen form for forandring i disse små byer, og hvor svært det var at overbevise lokalpolitikerne, at deres status quo strategi ville dræbe byen på sigt.

  4. Positive_Chip6198 on

    Hvad med at vi stopper centraliseringen og får folk spredt lidt mere ud, så alle ikke er tvunget til at leve i en lille uværdig og alt for dyr lejlighed i byerne.

    Denne her tanke med at alle bare skal mases ind i små menneskeæsker for effektivitetens skyld er klam og ødelæggende. Det er meget sundere for krop og sjæl at vokse og leve tættere på natur og i små samfund. Det er min holdning anyway.

  5. Der er en økonomisk udfordring, som de færreste rent faktisk kender omfanget af.

    Små landsbyskoler er ekstremt dyre at drive.

    Små landsbyskoler ligger ofte i kommuner i udkanten af Danmark, hvor økonomien i forvejen er meget trængt, fordi husene er billige, så de mennesker med laveste indkomster ofte flytter derhen. Den gruppe er langt dyrere for kommunen, da andelen der er på førtidspension og andre passive ydelser som kommunen skal dække, er langt højere end for mere velstående grupper (overordnet set).

    Det kan let koste kommunen omkring 120.000,- om året per barn i en landsbyskole, mens det koster 60-70.000,- per barn på en byskole.

    De fleste kommuner bruger alle de penge de lovgivningsmæssigt må (serviceloftet), dvs, for hver krone der bruges mere på skoleområdet, skal der fjernes en krone fra et område.

    Dertil kommer, at nogle landsbyskoler har ekstremt få elever.

    Min kommune lukkede for nogle år siden en række landsbyskoler, og det skabte kæmpe opstandelse, men på nogle af skolerne var der i gennemsnit under 12 elever per klasse. På en af skolerne var udskolingen ret populær, men i indskolingen gik der under 10 børn i hver klasse.

    Friskoler og privatskoler får støtte fra kommunen, svarende til kommunens gennemsnitlige udgift per elev. Dvs kommuner med mange landsbyskoler sender flere penge til privat/friskoler end byer med færre landsbyskoler. Der flyder altså også flere penge væk fra folkeskolen, hvis der er mange landsbyskoler der trækker den gennemsnitlige udgift op.

    Det rejser nogle spørgsmål:

    Skal vi fordele pengene til skoleområdet så alle skoler har dårlig økonomi, men vi har landsbyskoler? Eller skal vi lukke landsbyskolerne og investere de penge i bedre byskoler?

    Skal vi spare på ældrepleje og special/handicapområdet for at holde landsbyskoler åbne?

    Så længe kommunernes økonomi bliver så presset, og omfordelingen mellem kommunerne er så forbandet skæv, så vil kommuner i udkanten af Danmark ikke have andre muligheder end at lukke landsbyskolerne.

    Københavns kommune har så mange penge i overskud hvert år, at deres formue gror og gror, men de må ikke bruge pengene, derfor sænker venstrefløjen skatten. I min kommunen er der så få penge, at en Venstrebiorgmester med støtte fra Konservative har hævet skatten for at økonomien hænger sammen.

    Der blev langt.

    Håber nogen fik læst med hele vejen, og at mit indlæg giver mening.

  6. Alternative_War5341 on

    Den er svær. Hvis forældrene, der har bosat sig billigt i en landsby, ikke ønsker at betale det, det reelt koster at bo, hvor de gør, så går det jo ud over børnene, der ikke har haft noget valg. Men det er heller ikke fair, at børnene i byerne skal have dårligere skoler.
    Måske kunne det løses med en differentieret kommuneskat? Så folk i landsbyer fx betalte 30 % i stedet for 25 %.

  7. Altså, hvis man vil opnå ENDNU større bolig kaos i storbyerne, og skære pulsåren over på en landsby, så det faktisk ret nemt..
    Fjern enten den lokale købmand eller skolen (eller begge, hvis det skal gå hurtigt) og inden 1-2 generationer er der nærmest kun dem tilbage der ikke har RÅD til at bo andre steder.
    🙄