“If we don’t speak English, Denmark will go bankrupt!”, say the universities. Maybe though?

> Det massive indlån af engelske ord er dog ikke ensbetydende med, at der ikke også stadig skabes masser af nye ord på dansk. 60 procent af de nye ord, som er registreret i den seneste opdatering af Sprognævnets ordbog Nye ord i dansk, er danske, mens 24 procent er engelske.

Sikke et ikke-problem.

Jeg synes ikke at der i hele artiklen foreligger et argument for hvorfor det er vigtigt at bevare dansk udover at det føles rigtigt.

Det giver jeg ikke en skid for. Jeg sammenligner med Litauen der har gjort præcist som der foreslåes og virkelig brugt energy på at lave litauiske ord, og sørge for at folk taler litauisk. 

Resultatet har været udvandring af unge med muligheder, da færre virksomheder etablerer sig i landet, ringere mulighed for emigrerede borger at vende tilbage da deres ægtefæller ikke kan overleve kun med engelsk, og nær ingen immigration af højtuddannede grundet hvor svært at det er at klare sig uden sproget, samt de førnævnte ringere muligheder på arbejdsmarkedet.

Og for at gøre det endnu værre, så er der nærmest ingen steder i udlandet du kan lære litauisk, da der noget nært intet efterspørgsel er for det.

Jeg kan ikke se pointen i at kæmpe imod den direkte årsag til at København og Danmark hiver nyuddannede unge mennesker til landet i samme still som London, i en tid hvor den største mangel vi har er kvalificeret arbejdskraft til at dække den konstant voksende pensionsudbetaling til vores ældre 

Det er en fin nok idé, på papiret. Folk taler dog som de taler og faktum er, at mange unge danskere især taler lige så dårligt dansk, som de taler engelsk. Der er ikke mange sprog, der er blevet kønnere med årene.

En af de WTF ting der fortæller lidt om Danmark og Europa, er historier fra danskere indlagte på feks. franske hospitaler, hvor det først efter mange timer lykkes at opspore en person der kan snakke lidt engelsk.

Jeg vidste ikke at det var H.C. Ørsted der opfandt ordene brint, ilt og kvælstof i stedet for hydrogen, oxygen og nitrogen. Jeg kan godt følge det nationalromantiske argument, men noget *så* grundlæggende synes jeg burde være standardiseret. Det virker ligeså irrationelt som når amerikanerne nægter at bruge det metriske system.

Jeg tror selv at en af de allerstørste udfordringer ved at “bevare dansk” er at alle bevaringsindsatser fokuserer mere på stagnation og regelrytteri, end på udvikling og fornyelse.

Sproget ændrer sig hele tiden, og det bliver hele tiden ændret af brugerne – især de unge. Og de tager udgangspunkt i den kultur de oplever, og har naturligvis ikke særlig meget sproghistorie med i baggagen. De ser internationale sociale medier, spiller computerspil, ser film og læser bøger på engelsk, fordi de ikke er blevet oversat. Og det danske sprog bliver brugt til at slå dem i hovedet “Man skriver ikke ‘d’ i gjort!” “Resurse staves reSSource på dansk, ikke som på engelsk!” – dansk er et sprog hvor man kan begå fejl, stave forkert, sætte kommaer forkert, bruge låneord forkert, bøje ord forkert, etc. Det er engelsk sådan set også, men der er ingen (meget få) der retter dem når de sjusker med sproget der.

Hvis man ikke (fra Dansk Sprognævns side) var så ekstremt snæversynet i udviklingen af sproget, og havde den ekstreme fokus på hvad journalister skriver, som om de på en eller anden måde har “magt over sproget”, så kunne det være at der var flere der havde lyst til at bruge det, at lege med det, at udvikle det – at “sproge” som jeg har hørt nogle sprogfolk kalde det, i stedet for at se det som en matematik-formel, hvor man har 90% sandsynlighed for at begå fejl.