Men are suspected because of their gender, says school teacher

Min kammerat arbejder i en børnehave og blev fuldstændig paf da jeg hørte at han, fordi han er mand, skal lade døren stå på klem når han skifter børnene.

Hvorfor man ikke bare tager døren af, laver en dør som i en western film, har et lag stof hængende som i Asien eller noget fremfor at lave særlige regler for mænd er helt gak-gak.

Kvinder skal have sammen rettigheder som mænd, men mænd skal ikke have samme rettigheder som kvinder.

Vi når derhen hvor mænd end ikke tør give en kvinde førstehjælp.

Vi burde netop være helt modsat her i Danmark.

Jeg kan sagtens forstå man som mand ikke ønsker at gå ind i omsorgsfag. Syntes generelt at folk er enormt hurtige til at dømme omsorgspersoner baseret på deres køn, hudfarve, etnicitet, eller lign. Hører tit om folk der ikke vil have en læge “fra Mellemøsten og muslim” (aka, de er racister og vil ikke have en læge med mere melanin i huden end dem selv). Kender også til kvindelige læger, hvor patienter ikke vil have dem som læge og ønsker en mandlig læge. Og tilfælde som opslaget med mandlige pædagoger, kender selv mandlige pædagoger og der er helt sikkert en anden måde man skal omgå børn som mand end man skal som kvinde for ikke at risikere at blive misforstået.
Jeg håber vi kan arbejde mod en samfund hvor mænd der bare… er mænd, ikke skal dømmes på grund af klamme mænds handlinger. Tror helt sikkert at der i dette tilfælde også er en generel mistillid til mænd, hvilket er en ærgerlig stereotyp eller frygt men jeg syntes heller ikke man kan kalde det en helt ubegrundet stereotyp (mht. At føle sig tryg omkring mænd, at kunne gå alene hjem om natten som kvinde, osv.). Der skal meget arbejde til, og jeg syntes det er så godt det bliver bragt op.

Det er så trist, og vi må begynde at italesætte det her meget mere. Min datter synes de mandlige pædagoger er de bedste, jeg ville have det fint hvis de gav hende et kram.

Feminist-vanvid

Jeg har været pædagog i 16 år. Mand, 39.
Jeg har altid, fra dag 1, passet på mig selv. Det er man nødt til. Åben dør, aldrig helt alene med børn. Jeg lader aldrig er barn sidde på mit skød, de må gerne få krammere osv. Det er regler jeg har sat op for min egen sikkerhed.
Jeg bebrejder heller ikke forældrene. En statistik er en statistik.
Det er bare blevet automatik, et vilkår. Og ja, mine dygtige kvindelige kollegaer skal ikke tænke over det, har ikke de samme regler for dem selv. Men de er heller ikke en del af statistikken.

Jeg synes ikke jeg er en dårligere pædagog over at børnene ikke sidder på mit skød. Jeg er en fucking dygtig pædagog og jeg elsker mit arbejde, kollegaer og ungerne.

Jeg er mandig pædagog i en børnehave.
Jeg kan slet ikke genkende det billede, og har aldrig gjort noget for at ‘passe på mig selv’. Jeg sidder daglig med børn på skøddet, særligt om morgenen når et barn skal trøstes efter en svær aflevering. Her kommer andre forældre jo så naturligt ind og ser at jeg lige er optaget af at yde omsorg og trøst på et enkelt barn. Ble skift, ture hvor få børn er alene med mig, enkle børn som lige for lov til at komme med ned i kopi rummet når jeg skal printe noget og andre ting hvor jeg er tæt på eller alene omkring få børn er noget som sker hver dag, og er aldrig noget jeg har tænkt over.

Jeg har en enkelt gang oplevet et barn har fortalt sin mor at jeg har slået hende. Mor fortalte det lemfældigt til et møde som et eksempel på at hendes datter godt kan sige ting som ikke passer. Jeg var naturligvis lidt paf og vendte den kort med min leder efter mødet, men følte mig aldrig anklaget af moren.

Jeg har ikke været i andre børnehaver, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men når jeg hører historier om steder hvor man virkeligt skal passer på mændende, så kan jeg ikke lade være med at tænke om det måske er en frygt man selv er med til at skabe. Jeg mistænker nogle gange at de steder måske selv er gået lidt i ‘stranger danger’ mode og skabt et skræmmebillede som smitter af på personale og forældre.

Jeg ville ihvertfald aldrig blive på en arbejdsplads hvor jeg skulle tænke over hvordan jeg var sammen med børnene for syns skyld.

Da min datter var 5-6år havde hun en veninde med hjemme. De ville ha en yoga bold ind, som lå ude i haven. Den var beskidt og skulle vaskes i badekarret og da jeg kommer ind på badeværelset udbryder de: “aaaai, du rører den på tissekonen”, “hvorfor rører du den på tissekonen”

(Jeg havde taget bolden sådan at min ene hånd var på ventilen)

Det var sådan set hvad det var, men så sagde veninden:

“du må ikke røre min tissekone”.
“Leas far vil røre mig på tissekonen og det må han ikke”!

Og på et splitsekund, blev det lige pludselig ekstremt alvorligt. Især fordi jeg stod på badeværelset alene med to små piget, som nu syntes at det er sjovt at sige at jeg vil røre dem.

Heldigvis var min kone hjemme og der skete ikke mere, men jeg får det helt dårligt når jeg tænker over hvor massive konsekvenser det kunne ha haft for mig, hvis de sagde det i skolen

Jeg har altid informeret forældrene, hvis jeg er alene med deres børn og min kone ikke er hjemme, men jeg tør sgu ikke rigtigt at være alene med dem, når de har en legeaftale.

Det eneste jeg gjorde, var at løfte en bold. Skulle jeg arbejde med børn, skulle jeg være kameraovervåget i alle rum

Det er sjovt som filk meeeeget gerne vil snakke anekdoter og statistikker når vi taler om danske mænd.

Men så snart vi snakker invandre så er der socioøkonomiske forskelle, ptsd og kulturchok og bla bla bla.

De fleste af jer herinde har samme “rules thee not for me” som i ellers allesammen godt kan hade under normale forhold.

Jeg har ikke børn, men når jeg ser at, han ser ud som han gør, så forstår jeg nu godt at der er mistænkeligheder.

Jeg synes ærligt talt, det er ubehageligt at læse nogle af kommentarerne i denne tråd. Hvorfor er der en forestilling om, at mænd ikke kan eller bør arbejde med børn? Er det, fordi I mener, der er en “større risiko” for seksuelle overgreb? Kvinder kan også begå overgreb…. og det er ikke mange uger siden, at der herinde blev joket med eller direkte hånet en 12-årig DANSK dreng, der anmeldte sin lærerinde for voldtægt og grooming gennem en længere periode… I stedet for empati blev han udskammet og fremstillet som “svag” og “bøsse”, samtidig med at der blev sagt, at “man er sej, når man har sex som 12-årig”…. idk man.. **Det** er dybt problematisk.

Det er også lige værd at minde jer om, at seksuelle overgreb mod børn langt oftere sker i hjemmet, typisk begået af familiemedlemmer eller deres venner. **Risikoen stiger desuden markant i sammenbragte familier.** Det betyder, at frygten ikke med rimelighed bør rettes mod en nyuddannet pædagog på 22 år, men snarere mod sted-familien.

Derudover er jeg bekymret for arbejdsmiljøet for pædagoger (særligt mandlige) i byer som København og Aalborg, hvor der bor mange amerikanere, og hvor der nu også etableres en amerikansk militær tilstedeværelse. Den meget seksualiserede tilgang til køn og berøring, som præger det amerikanske miljø, øger risikoen for misforståelser og i værste fald falske anmeldelser, udelukkende baseret på køn. Det kan få alvorlige konsekvenser for mandlige pædagoger, som i forvejen arbejder under et stort pres og med høj mistænkeliggørelse…

Som barn havde jeg flere støttepædagoger. To af dem var mænd, Mauricio og Abdellah. De var begge to fantastiske.

Mauricio og jeg lavede huler ude i skoven og oppe i træerne. Bare os to. Han fortalte historier og vittigheder. Han var skøn.

Abdellah og jeg cyklede ture, når jeg havde det svært i skolen. Eller også gik vi en tur udenfor, nogle gange i skoven eller bare på gangen eller ude på legepladsen.

Jeg er snart færdig som SSA. Når nogen siger til mig, at jeg ikke må hjælpe dem på toilet, med at blive skiftet eller komme i bad eller lign på grund af mit køn, så får de pænt at vide, at så kan de ikke få hjælp. For nu er det mig, der er hos dem. Og hvis de ikke vil have min hjælp, så må de klare sig selv.