Share.

6 Comments

  1. HakkedeTomater123 on

    Nogenlunde samme pointe kan laves mht. museer, højskoler, gymnasier og universitetet. Disse dannelses- og oplysningsinstitutioner er i de seneste årtier først og fremmest blevet legitimeret funktionelt af politiske og økonomiske organisationer og interesser, der anser dannelse og oplysning som flødeskum og pynt. Ikke det egentlig essentielle. Oplysning og dannelse er i dag udhulet som et argument i sig selv.

  2. Skolens opgave er jo ikke at uddanne og danne.

    Det er at opbevare vores afkom, så vi kan være produktive lønslaver under konkurrence statens åg.

  3. Hold da op en gang tom bragesnak og ordskvalder.

    Jeg har udstået pinen så du ikke behøver;
    “Lærerne styrer ikke længere undervisningen og det alle andre end lærernes skyld.
    Og det burde de, men de må naturligvis ikke straffe eleverne. Mit indlæg stopper her, for jeg har ingen konstruktive forslag”

    Vor herre til hest…

  4. Advanced_Goat_8342 on

    Ævlebævle.
    Det er ikke,og har aldrig været folkeskolens opgave at opdrage børn.

    Opdragelsen er forældrenes kerneopgave og i alders området 3-6 år skal barnet lære at der er faste grænser, og at det
    ultimativt ,og uden diskussion er de voksne der bestemmer.

    Derved får lærere og andre helt naturligt den autoritet der er nødvendig,og børnene ved at sanktionsmuligheder er tilstede.

    Desværre er der i mange tilfælde, fordi mange børn er “projekt børn” ,opstået familliemønstre hvor forældrene alen optræder som
    barnets ven og underholdnings og service assistent,i skarp konkurrence med de andre projektforældre om at være i toppen
    af skalaen.

    Det er disse,og så uheldigvis også de stakkels børn med forskellige grader af omsorgssvigt i den anden ende af skalaen som
    vælter læsset.

    Det er forældrene ,som skal turde opdrage deres børn.

  5. Dejligt at der kan komme gammel vin på nye flasker. Det er det her venstrefløjen har sagt siden i hvert fald halvfjerdserne. Som/u/Wolfetones456 også siger, så er kritikken af profitorienteret drift, skabelse af “kvalificeret arbejdskraft” for kapitalinteresser, opretholdelse af den borgerlige stats hegemoni og fortællinger, alt sammen på bekostning af børn, elever og studerende, ikke en ny kritik.

    Hvis man går tilbage til halvfjerdserne finder man både marxister og strukturalister der retter deres skyts mod uddannelsessystemet, om det er Herbert Marcuse eller Michel Foucault. Louis Althusser eller Paulo Friere. Henri Lefebvre eller Mario Tronti. Ja, egentlig kan man gå helt tilbage til 1800-tallets hegelianere og Hegels *Bildungs*begreb.