On average, children get their first tablet at the age of 5 and smartphone at the age of 8
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2026/boern-faar-foerste-tablet-som-5-aarige-og-smartphone-som-8-aarige/
Posted by Worm199
On average, children get their first tablet at the age of 5 and smartphone at the age of 8
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2026/boern-faar-foerste-tablet-som-5-aarige-og-smartphone-som-8-aarige/
Posted by Worm199
25 Comments
Tja ikke så underligt. Når de begynder i folkeskolen får de en tablet/bærbar alligevel
Der er en god pointe i, at skærmdebatten hurtigt bliver sort/hvid.
Jeg er langt mere en midt imellem-type.
Mine børn (5 og 8 år) har tablets, for jeg synes det er vigtigt at de lærer at navigere i og betjene teknologi.
Samtidig er tablet er en weekend-ting i et afgrænset tidsrum jeg rammesætter, for jeg oplever en øget mængde af konflikter, jo mere tablet der er på programmet i hverdagene. Jeg styrer også hvilke spil/apps de må have.
Shit hvor er det blankt. Forældre er så ligeglade, bare de kan få deres børn til at holde deres kæft.
Det er sådan en falliterklæring som voksen bare at give børnene en tablet. Det er også en kæmpe bjørnetjeneste. De skal nok lære at bruge dem når de bliver ældre, men en mistet barndom med fantasi og udvikling får de aldrig igen.
Man kan ofte tydeligt mærke på børn hvis det er vant til at være en tablet-zombie.
Vores børn har hverken tablet eller telefoner, til gengæld har de noget så eksotisk som en stærk fantasi.
Det kommer jo an på BRUGEN af tablets. Mine børn bruger en tablet til at høre lydbog på. Alle spil og youtube er låst væk.
Forstår ikke hvorfor børn har brug for en tablet. De må se fjernsyn her, de må nogle gange spille er spil på vores telefon, og nogen gang spille Mario/mariokart på switch på tv. Er jo nok skærme 🙂
Datter 7 år.
Hun får hverken tablet, smartphone eller smart watch. Tegnefilm ser hun på TVet og spil (udelukkende læringsspil) får hun lov til på min telefon. Er også lige begyndt at lade hende Google billeder på PCen som hun kan tegne. Ingen YouTube.
Mine unger på 6 år har en tablet, som de bruger en gang om året når vi skal ud og flyve. De har ikke en computer, men de spiller på min gamle Ps4 i stuen og den bruger de ofte. Telefon er slet ikke nødvendigt, også selvom flere i deres klasse allerede har en. De kan stadig ikke læse, og selvom de kunne, hvad skal en 8-årig med en telefon? Jeg forstår det ikke.
Jeg er 34 år.
Da jeg var 6 år brugte min far en hel aften på at installere Indiana Jones Atlantis på computeren, så vi kunne spille det sammen.
Jeg lærte at ‘use’ betyder ‘brug’ på engelsk.
Jeg spillede matematikspil og lærte at krokodiller spiser det største tal. Og i Lego Loco sad jeg med en ordbog, så jeg kunne sende postkort med toget til børn i Tyskland.
Da jeg var 8-9 år fik jeg en Nokia 3210 så jeg kunne skrive sms’er til mine venner og fortælle mine forældre, når jeg tog med venner hjem efter skole.
Det var den største frihed.
Et af mine bedste minder fra min barndom er, da jeg sad sammen med mine søskende og to venner ved computeren til klokken 3 om natten nytårs aften 2001 og spillede heroes of might and magic 3, hvor vi skiftedes til at tage ture.
Jeg havde MSN messenger, arto og en webbyen hjemmeside om min kanin. Så selvom jeg ikke er en it-dame, kan jeg godt få mit arbejdes drupal website til at makke ret.
Selvfølgelig er det ikke det samme, fordi teknologien var mere basal og mindre vanedannende. Men tilgengæld var der ingen voksen-tilsyn med internetadgang, da jeg var barn.
Jeg synes tit debatten om skærmtid glemmer, at vi allerede er generationer, der er vokset op med internettet (som fik en grafisk brugerflade da jeg var 3 år). Folk på min alder har ikke fået firkantede øjne af det eller på anden vis taget skade.
Det handler ikke om, hvornår man som barn får adgang til teknologier, men mere om, hvordan man lærer at bruge dem.
Dengang min mor var ung, så fik hun altid skældud af de voksne, for at have hovedet nede i en bog. Puha, nej, det kunne altså ikke være godt at bruge tid på det pjat!
Det kommer vel an på, hvordan man bruger dem. Sætter du bare et tv-show på, er det ikke godt. Find nogle apps, de kan lære ting af.
Jeg spiller fx Minecraft (overlevelse) med min 4-årige, og han kan 100 % finde ud af at bruge et Xbox-stik, og jeg har aldrig set så hurtig en udvikling. Han har gåpåmod til alt og er virkelig god til fx puzzlespil som Cut the Rope. Hans sprog eksploderede også bare, da han stiller spørgsmål til alt vi spiller hele tiden.
I min optik handler det mere om, hvordan man bruger fx en tablet. Men en mobil får han sgu ikke, før han er konfirmeret, haha.
Fuck passiv underholdning. Det er døden. Jeg er ligeglad med hvilket device det kommer fra.
Hvis jeg vælge mellem spil eller fjernsyn (også på tablet) de skal underholdes med, så kommer vi til at lande på spil. Det er nu engang nemmere på en tablet.
Jeg havde da også en gameboy da jeg var seks! Diskussion på device typen og ikke underholdningstypen er spild af tid.
Herhjemme (børn på 4 og 6) har begge unger en tablet og ser imo intet (større) problem med det. Det handler som så meget andet i livet, om at sætte nogle klare rammer for ungerne om hvornår den bruges og hvad den bruges til. De får f.eks. ikke lov til at spille olinespil ala roblox og ej heller se på andet end youtube kids appen.
Her bruges den mest om morgenen mens der spises morgenmad, og så om eftermiddagen når de kommer helt flade hjem fra SFO og børnehave… Det ser jeg imo intet problem i, og selvom de på de grå vinterdage nogen gange ser mere i weekenden end de nok burde, så synes jeg den er inden for skiven. Vi har også den regel, at den selvfølgelig ikke bruges når der er venner på besøg (medmindre der skal være dance party altså…:)) og kan især mærke at den ældste har nogle veninder hvor skærmtid er MEGET begrænset, hvilket bare har medført at de er helt elektriske hvis der er nogen som helst der kører i hjemmet mens de er på besøg, og ja det er imo heller ikke hensigtsmæssigt!
Mht mobiler etc. så fatter jeg slet ikke hvad ungerne skal bruge det til i den alder, og det kommer mine børn ihvertfald ikke til at få. Den ældste pige har allerede børn i klassen (6 årige) der har fået smartwatches etc. hvilket jo bare er dumt på så mange planer…
Hvis man giver sit barn en tablet er man en dårlig forælder, der sætter sine egne behov/tid højere end sit barns udvikling.
Skærme som TV kan være noget man samles om som familie, hvorimod tablets/telefoner kun er for at parkere sit barn, så man kan få tid til sig selv.
Change my mind
Sutteklud og trøste-aggregat. Det er hvad de ting er for forældre i dag.
“Åh, du er ked af det? Her, tag iPad’en, min skat og se lidt Youtube”
“Åh, keder du dig mens vi venter på tjeneren kommer med maden? Skal vi måske snakke lidt sammen indtil da? Nej, her, tag du iPaden, min skat.”
Peges der fingre af forældrene? nej nu har jeg da aldrig.
Der er simpelthen for mange forældre der forsøger at retfærdiggøre deres børns brug af tablet. Nej dit barn bliver ikke digitalt hæmmet eller ender som teknologisk analfabet fordi de først får lov til at bruge en tablet som 10-årige. Der er utallige studier der viser at tidlig brug af tablet har negative konsekvenser. Det spænder fra dårlige læringsevner, problemer med koncentrationen til følelsesmæssige udbrud. Så uanset hvor god du mener du er til at begrænse det, uanset om du mener at du giver dem “de rigtige apps – fordi det er jo læring” så er et tablet frit alternativ altid bedre.
Jeg fik min første hjemmecomputer som 6 årig og et digitalur da jeg var 7-8. Jeg er så også fra midt-70erne.
Synes det er tidligt, men når jeg nu henter min lillebror fra 0 klasse, og flere af hans venner sidder og snakker (basically) flydende engelsk i en lille gruppe, synes jeg nu det er fedt de kan det.
Mit engelsk er aldrig blevet så godt.
Jeg fik min første PC som 4 årig(som nok var mindst ligeså gammel som jeg var), og telefon som 9 årig(jeg var ret tideligt ude med det, men jeg tog selv hjem). Problemet er ikke give børn adgang til ny teknologi, man skal bare også lære dem at bruge dem ansvarligt. Herunder jeg er ikke sikker på bare at give dem ting som har ubegrænset internetadgang til 5 årige, som fx tablet har.
Jeg tror min første telefon kunne ikke gå på internettet, men den jeg havde efter, kunne, ikke jeg brugte det meget, da det var sindsygt dyrt at tilgå internettet og tog ca. 2-3 min at få Google’s homepage loadet. I dag kan man tilgå YT i milisekunder og data er billigt. Jeg havde klassekammerater, som 11-12årige havde ingen problemer med finde ting som 2girls1cup via skolecomputer, hvilket er ikke passende for den aldersgruppe. Og det var ikke på en obskur hjemmeside de fandt det, det var Youtube.
Min 1.5 årlig får lov til at bruge min ipad. Til at tegne på m. apple pen. Det er det eneste. Den har en funktion så ipadden forbliver låst, men der kun kan tegnes i notes programmet. Vi øver meget tegning og holde på en blyant, tusch m.m, men det er ikke altid vi lige vil have papir osv fremme; hvis vi lader hende tegne 15min inden aftensmaden. feks.
Alt har noget at gøre med indhold – og jeg synes helt rigitg som andre skriver herinde, er det “passiv” skærmforbrug som er værst – jeg har set mange 2-5 årige som går i et total rampage, fordi de ikke må se TV eller har en tablet. Vi bruger ca max 1 time på passiv skærmtid herhjemme kun for voksne. I stedet for maler vi, 3D printer, bygger ting, koder eller spiller computerspil.
Et familiemedlem med en 3 årig, hun laver ikke andet end at se fjernsyn, da de begynde m det tidligt. Hun har problemer med at lytte efter, problemer med at tale, og de ting hun siger er; bare ting fra Paw Patrols. Interessen for at lege med andre børn, når familien er samlet er lig 0.
Løbet er desværre forlængst kørt. Moderne forældre har ingen anelse om hvordan man er sammen med sine børn, og har heller ikke lyst til det. Tænk f.eks. på under Corona hvor folk tiggede om genåbning fordi de ikke kunne holde ud at være hjemme med børnene hele dagen.
Moderne forældre har alt for travlt med at leve deres eget fede liv videre, mens børnene bare er en checkboks der skal krydses af fordi de har hørt at det er sådan man bliver lykkelig.
Hver gang jeg er med toget ser jeg forældre som stikker en iPad i hænderne på børnene hvorefter de selv sætter sig til at scrolle på deres telefon. Og jeg tænker tilbage til da jeg var lille og mine forældre sad og snakkede med mig på togture, pegede på spændende ting vi kørte forbi, og fortalte mig historier. Sikke da et tomt liv børn lever i dag.
Og vi ser jo allerede konsekvenserne af det i uddannelsessystemet, hvor børn ingen opmærksomhed har, og slet ikke kan fungere socialt.
Tja, intet nyt under solen.
Jeg var 6 år gammel, da jeg fik min første PC.
Jeg var 10 eller 11, da jeg fik min fars aflagte Nokia 2110i , så mine forældre kunne ringe / sms’e når jeg skulle komme hjem til aftensmad eller andet…
Jaja, det er ikke helt det samme…
Men i 90’erne og 0’erne var der også forældre som brokkede sig og bekymrede sig om “skærm tid” med mere….
Det er slet ikke for at sige, at man bare skal lade ungerne gå fuldstændig amok med skærme, men jeg var nok 10 eller sådan noget da jeg stenede Heroes of Might and Magic 3 og Age of Empires 1 lige så meget som jeg kunne få lov til (hvilket var ret mege, tror jeg), og jeg er altså blevet et relativt velfungerende voksent menneske med relationer og fuldtidsjob.
Det skal nok gå alt sammen.
NÅR DET SÅ ER SAGT ser skærm-landskabet helt anderledes ud, Roblox og Fortnite er markant anderledes end Adventure Quest var, der er blevet forsket voldsomt meget i retention, og ikke al interageren er god interageren.